Open Access-statistikker

Både nationalt og lokalt på DTU er der fokus på Open Acces-publicering, fx. indgår andelen af Open Access-publikationer i institutternes årsafrapportering. I den forbindelse findes en national indikator, og DTU Bibliotek følger løbende Open Access med en statistik, som vi stiller til rådighed for alle på DTU.

DTU’s Open Access-statistik

DTU Bibliotek monitorerer løbende Open Access-tal for DTU. Vi har integreret Open Access-statistikken for DTU-publikationer i DTU Findit, i det vi kalder DTU Research Output Statistics. Denne statistik leverer input til den årlige UMV statistik. Der genereres Open Access-rapporter to gange om måneden året igennem.
Se Open Access-tallene - sæt hak ved ”Show Open Access”

Tallene i DTU’s Open Access-statistik stammer fra DTU Orbit.

DTU’s Open Access-tal baserer sig på udgivne videnskabelige og fagfællebedømte artikler og konferencebidrag i tidsskrifter og proceedings med ISSN - de samme publikationstyper som Dansk Open Access-Indikatorens målemetode (se nedenfor).

Statistikken består af tre kategorier:

  • Open Access: publikationer, der frit kan downloades fra DTU Orbit
  • Embargoed Open Access: publikationer, der ligger under embargo
  • Closed: publikationer, hvor der ikke er tilknyttet en Open Access-tilgængelig eller embargobelagt forlagsversion eller et post-print.

Som standard vises tallene for hele DTU. Vil du se tallene for et institut eller en sektion, kan du folde organisationstræet ud ved hjælp af rullemenuen eller klikke på linket "Overview of sub organisations".

Vil du vide, hvilke publikationer der indgår i en bestemt kategori, klikker du på det røde tal. Du får nu en oversigt over alle publikationerne. Vær opmærksom på, at DTU Findit-oversigten er ”levende” og opdateres løbende – til forskel fra statistikrapportens tal, som er låst.

 
Open Access-tal til årsrapporten og institutternes strategiske plan

De tal, der ses under Reports-fanebladet, er den løbende Open Access-monitorering. Her ser du Open Access-status for de publikationer, der er registreret i DTU Orbit det pågældende år.

De Open Access-tal, der indberettes til årsrapport og strategiske planer (tidligere UMV), finder du under UMV-fanebladet. I lighed med Open Access-Indikatoren måles der her på publikationer indberettet i DTU Orbit året før. Eksempelvis trækkes de endelige 2024 Open Access-tal i marts 2025 og er baseret på publikationer registreret i DTU Orbit i 2023 - dette for at tillade et helt års embargoperiode.

Der trækkes tal til Strategiske plan (UMV-statistik) og årsrapport i begyndelsen af januar hvert år - både publikationstal og Open Access-tal.

Imidlertid opdateres Open Access-tallene hvert år i marts måned, og de indberettes ved samme lejlighed til årsrapport og strategiske planer på ny. Det skyldes, at DTU’s endelige Open Access-tal gerne skulle være så tæt som muligt på det nationale Open Access Indikator-tal, som trækkes i marts/april hvert år.
 

Open Access-Indikatoren

Danmark har en National Strategi for Open Access, som foreskriver, at fra 2025 skal 100% af de videnskabelige artikler fra danske forskningsinstitutioner publiceres Open Access.

I Danmark monitoreres implementeringen af Open Access ved hjælp af Open Access-Indikatoren.
Open Access-Indikator

Open Access-Indikatorens tal baserer sig på de danske universiteters forskningsdatabaser -  i DTU-sammenhæng vil det sige DTU Orbit.

For at publikationer tæller med i Indikatoren, skal der være tale om udgivne videnskabelige og fagfællebedømte artikler og konferencebidrag i tidsskrifter og proceedings med ISSN.

Den Nationale Strategi tillader en embargoperiode på op til 12 måneder. Indikatortallene beregnes derfor på basis af publikationer udgivet to år tidligere. Dette sker for at godskrive publikationer med 12 måneders Open Access-embargo, der er udgivet sent i et givent publikationsår.
Læs mere om beregningerne