Open Access-publicering på DTU

DTU tilslutter sig den nationale strategi for Open Access, og Open Access er en del af DTU's publiceringspolitik

Open Access-politikker

Danmarks nationale strategi for Open Access er under revision, men er stadig gældende. Strategien foreskriver, at fra 2025 skal 100% af de videnskabelige artikler fra danske forskningsinstitutioner publiceres som Open Access. I 2025 er 78%  af de danske universiteters videnskabelige artikler Open Access.
Danmarks nationale strategi for Open Access

Dette skal nås via grøn Open Access-publicering, men strategien udelukker ikke gylden endsige hybrid Open Access, så længe det ikke øger publiceringsudgifterne.
Hvordan gør jeg?

DTU’s publiceringspolitik

Helt i tråd med den nationale strategi anbefaler DTU’s publiceringspolitik grøn Open Access. DTU’s publiceringspolitik anbefaler tillige, at forskerne

  • benytter de mest relevante og anerkendte publiceringskanaler
  • publicerer i Open Access-tidsskrifter, når disse er på et højt anerkendt niveau
  • som minimum beholder retten til selvarkivering i DTU's forskningsdatabase DTU Orbit 

DTU’s publiceringspolitik (pdf)

DTU Orbit og Open Access

DTU Orbit er DTU’s forskningsdatabase (på engelsk: ”institutional repository”). Mange forlag tillader, at man uploader pre- og post-prints i forskningsdatabaser med Open Access - som oftest efter en embargoperiode.
DTU Orbit

I mange tilfælde kan DTU-forskere således leve op til det nationale krav om grøn Open Access ved at indsende post-print-versionen af deres forskningsartikel til DTU Orbit, hvorefter DTU Bibliotek registreringen.
Hvordan gør jeg?