Thieme

- få rabat, når du skal betale for at publicere Open Access

DTU har i 2025 indgået en treårige aftale med forlaget Thieme, som ud over læseadgang bl.a. inkluderer 10% rabat på Open Access-publicering i udvalgte tidsskrifter.

Aftalen med Thieme dækker accepterede artikler i perioden 1. januar 2025 til 31. december 2027. 
 

Når din forskningsartikel er blevet accepteret til udgivelse i et af de Thieme-tidsskrifter, som er en del af aftalen, er det vigtigt, at du vælger DTU som dit institutionelle tilhørsforhold og bruger din tilsvarende DTU-e-mailadresse, for at du kan publicere Open Access under aftalen.

  • Anvend din DTU-mail som korresponderende forfatter.
  • Angiv DTU som dit institutionelle tilhørsforhold (Technical University of Denmark).
  • Vælg Open Access for at publicere din artikel uden publiceringsgebyr.
  • Vælg en Creative Commons-licens. Hvor der er mulighed for at vælge mellem flere CC-licenser, opfordres du til at vælge CC BY 4.0-licensen, som er den mindst restriktive licens i CC-porteføljen.
  • Den korresponderende forfatter til det accepterede manuskript skal være ansat eller studerende ved den institution, han/hun har krediteret - her DTU.
  • Det er muligt for korresponderende forfattere at have dobbelte eller flere ansættelser, så længe en af disse ansættelser er ved en institution, der er en del af den relevante aftale, og den pågældende institution krediteres eksplicit - her DTU.
    Eksempler på dobbeltansættelse: et universitet og et hospital, et universitet og en virksomhed, to forskellige universiteter.
  • Kun den korresponderende forfatters tilknytningen til DTU er afgørende for at kunne publicere Open Access under aftalen.

Det er til hver en tid korresponderende forfatter, som er ansvarlig for publicering af artiklen og de udgifter, som er forbundet hermed.

DTU-forfattere kan som "corresponding author" opnå 10% rabat på Open Access-publicering i nedenstående Thieme-tidsskrifter:

  • Pharmacopsychiatry
  • Planta Medica
  • Synfacts
  • Synlett
  • Synthesis

Hvilke tidsskrifter er ikke med
Øvrige Thieme-tidsskrifter er ikke omfattet af aftalen. Ved publicering i disse tidsskrifter, vil du som sædvanligt skulle betale et publiceringsgebyr (APC) for at kunne publicere artikler som Open Access.