Springer

- få rabat, når du skal betale for at publicere Open Access

Danske Universiteter har i 2023 indgået en fireårig, national aftale med forlaget Springer, som bl.a. omhandler publicering og Open Access.

Aftalen med Springer dækker accepterede artikler fra 21. marts 2023 til 31. december 2026.

Der er et nationalt loft på antallet af Open Access-publiceringer per år i aftalen:

  • 767 artikler i 2023
  • 775 artikler i 2024
  • 783 artikler i 2025
  • 791 artikler i 2026.

Når din forskningsartikel er blevet accepteret til udgivelse i et af de Springer-tidsskrifter, som er en del af aftalen, er det vigtigt, at du vælger DTU som dit institutionelle tilhørsforhold og bruger din tilsvarende DTU-mailadresse, for at du kan publicere under Springers Open Access-betingelser.

  • Anvend din DTU-mail som korresponderende forfatter.
  • Angiv DTU som dit institutionelle tilhørsforhold (Technical University of Denmark).
  • Vælg Open Access for at publicere din artikel uden publiceringsgebyr.
  • Vælg en Creative Commons-licens. Hvor der er mulighed for at vælge mellem flere CC-licenser, opfordres du til at vælge CC BY 4.0-licensen, som er den mindst restriktive licens i CC-porteføljen.
  • Den korresponderende forfatter til det accepterede manuskript skal være ansat eller studerende ved den institution, han/hun har krediteret - her DTU.
  • Det er muligt for korresponderende forfattere at have dobbelte eller flere ansættelser, så længe en af disse ansættelser er ved en institution, der er en del af den relevante aftale, og den pågældende institution krediteres eksplicit - her DTU.
    Eksempler på dobbeltansættelse: et universitet og et hospital, et universitet og en virksomhed, to forskellige universiteter.
  • Kun den korresponderende forfatters tilknytningen til DTU er afgørende for at kunne publicere Open Access under aftalen.

Hvem kvalificerer sig ikke som korresponderende forfatter
Korresponderende forfattere, der f.eks. er emeritus, gæsteforskere eller på anden måde blot tilknyttet DTU, kan IKKE Open Access publicere under aftalen.

Det er til hver en tid korresponderende forfatter, som er ansvarlig for publicering af artiklen og de udgifter, som er forbundet hermed.

DTU-forfattere kan som "corresponding author" publicere Open Access uden betaling i mere end 2.000 hybride Springer-tidsskrifter.
Liste over tidsskrifter, hvor du kan publicere Open Access (Excel)

Hvilke tidsskrifter er ikke med
Gyldne Open Access-tidsskrifter og Nature portfolio-tidsskrifter er ikke en del af aftalen om gratis Open Access-publicering. Ved publicering i disse tidsskrifter, vil du som sædvanligt skulle betales et publiceringsgebyr (APC) for at kunne publicere artikler som Open Access.

Originale artikler dvs. "standardartikel", der præsenterer nye resultater; artikler udgivet under denne artikeltype kan omtales som Original Research, Original Article, Original Paper eller Research Paper.

Bemærk venligst, at følgende artikeltyper ikke er omfattet af denne aftale

  • Review Paper: Standardartikel, der fortolker tidligere publicerede resultater.
  • Kort meddelelse: Kort artikel indsendt til hurtig offentliggørelse dog med samme struktur som en standardartikel.

Aftalen indbefatter omkostningsfri Open Access-publicering med et nationalt loft på 767 artikler i 2023, 775 artikler i 2024, 783 artikler i 2025 og 791 artikler i 2026. Når årets kvote er opbrugt gives der ikke yderligere rabat på omkostningerne til Open Access-publicering (APC’er).

Hvis du har en forskningsbevilling fra EU's Horizon Europe-rammeprogram eller en anden Plan S-tilpasset finansieringsgiver, skal du være opmærksom på, at der er krav om Open Access, og at udgifter til APC'er i hybride tidsskrifter ikke kan dækkes af bevillingen. Den nuværende aftale med Springer omfatter udelukkende hybridtidsskrifter, og hvis den begrænsede kvote er opbrugt, kan udgifter til APC'er ikke dækkes af Horizon Europe eller en anden Plan S-finansierer.

Selv om loftet på aftalen ikke er nået ved indsendelse af manuskriptet, er det ikke muligt at vide, om APC’en for udgivelsen vil blive dækket af aftalen. Det skyldes, at APC’en først dækkes af aftalen, når manuskriptet er endelig accepteret til udgivelse. Dækkes udgiften ikke af aftalen, er den korresponderende forfatter ansvarlig for betalingen af APC.

Søg på alle de tidsskrifter, som er en del af DTU's aftaler:

eller besøg værktøjet: DTU APC Discount