Om DTU Data
DTU's repository til opbevaring og publicering af forskningsdata
DTU Data er DTU`s repositorie til publicering og indeksering af forskningsdata. DTU Data gør det muligt at publicere, synliggøre og finde forskningsdata, der er genereret i forskningsprojekter på DTU eller af DTU-forskere og er et værktøj til at gøre forskningsoutput FAIR (Findable, Accessible, Interoperable and Reusable).
DTU Data er til rådighed for alle DTU`s forskere, som kan logge på med DTU-login.
DTU Data er bygget på Figshare-platformen.
DTU Data understøtter Open Science
Forskningsdata kan gøres fuldt tilgængelige i repositoriet. Dog kan adgangen til forskningsdata begrænses til kun at gælde for peer-reviewers, data kan være underlagt restriktioner eller kun metadata om forskningsoutputs synliggøres. Det betyder, at forskningsdata gøres ”As open as possible, as closed as necessary”.
Personfølsomme data må under ingen omstændigheder uploades til DTU Data.
DTU Data overholder krav og politikker
DTU Data er fuldt ud i overensstemmelse med krav fra mange bevillingsgivere og udgivere om at give åben adgang til forskningsdata.
Læs mere om DTU Data, FAIR-principperne mm. på DTU Inside (DTU-login)