CV-modulet i DTU Orbit
Du kan bruge CV-modul i DTU Orbit til at lave CV’er.
CV-modulet giver rig mulighed for at skrue CV’er sammen, så de matcher bestemte formål, herunder fondsansøgninger.
- Gå til DTU Orbit, orbit.dtu.dk.
- Vælg "Log in to DTU Orbit" i bunden for at komme til din DTU Orbit-profil
- Vælg "Add Curriculum Vitae" til højre for dit profilbillede
Offentligt eller privat
Du skal derefter vælge mellem "Public CV" og "Privat CV".
Privat
Private CV’er er kun synlige for dig. Husk, at du kan have flere CV'er i forskellige opsætninger til forskellige formål. Du kan downloade CV'et som pdf- eller Word-fil.
Offentligt
Offentlige CV’er vises i DTU Orbit og er synlige for alle, når de er endelig publiceret.
Når du bruger CV-modulet, og har du valgt, at CV’et skal være offentligt tilgængeligt, vises CV’et som et link under dit profilbillede. Du kan tillige vælge at linke til CV’et i din profiltekst (se Selvvalgt overskrift).
Husk flueben ved "Publish" ved siden af Save-knappen, hvis du ønsker at gøre dit CV synligt på din DTU Orbit-profil.
CV'et - indhold og editering
Du kan trække alt det indhold, der fremgår af din DTU Orbit-profil, over i CV’et: publikationer, projekter, aktiviteter, priser, medieomtale etc.
Således genereres CV'et ud fra dine valg i formularen "Add one or more sections to your CV". Du kan editere de enkelte dele efterfølgende.
Du kan udvide CV'et ved at tilføje afsnit, vælg "Add section", og dermed udnytte de mange andre redigeringsmuligheder. Der er således rig mulighed for at skrue CV’erne sammen, så de matcher bestemte formål.
Synkronisering af stamoplysninger fra DTUBasen
Visse oplysninger i din DTU Orbit-profil synkroniseres automatisk over i DTU Orbit fra DTUBasen - fx stillingsbetegnelse, kontaktoplysninger og profilbillede - og skal fortsat opdateres af instituttets DTUBase ansvarlige.
Administrer egne data i DTUBasen
Oversigt over DTUBase-administratorer
Andre oplysninger, fx tidligere ansættelser, skal du selv inddatere i din DTU Orbit-profil, før informationen kan trækkes ind i et CV.
Litteraturliste - statisk eller dynamisk
Du kan vælge at lade litteraturlisten i CV’et være statisk eller dynamisk, eller at dele af listen er statiske, mens andre er dynamiske.
- Et statisk CV er ”låst” og skal opdateres manuelt. Du kan her tilføje eksterne publikationer, altså publikationer uden tilknytning til DTU.
- Et dynamisk CV opdateres automatisk, når DTU Bibliotek tilføjer nye DTU-publikationer til din profil i DTU Orbit.
Vælg "Edit" ud for "Research outputs", og vælg mellem "Make dynamic" og "Make static" nederst
Udvidet litteraturliste
Ønsker du en publikationsliste, som inkluderer eksterne publikationer (dvs. ikke DTU-publikationer) og som samtidig opdateres automatisk med dine DTU-publikationer, skal du lave et CV, som indeholder både statiske og dynamiske sektioner.
Tilføj en opdateret DTU-publikationsliste:
- Vælg "Research outputs" (listen er som udgangspunkt dynamisk)
Tilføj en oversigt over ikke-DTU-publikationer:
- Vælg "Add section"
- Vælg "Heading", og angiv den overskrift, du vil have vist (fx non-DTU publications)
- Vælg igen"Add section"
- Vælg "Text section "
- Copy-paste din litteraturliste.
- Husk at klikke "Save" og vælg, hvorvidt CV'et skal publiceres nu eller ej - sæt evt. hak ved "Publish"
Vær opmærksom på, at den dynamiske liste kan vises på flere forskellige måder i forhold til fx citationsformater og rækkefølge. Ønsker du, at den statiske og den dynamiske liste skal se ens ud, bør du vælge et citationsformat til den statiske liste, som understøttes af DTU Orbit.
Klik på Edit-ikonet ved siden af den dynamiske liste
Under "Display", vil du se formateringsmulighederne.
Brug CV'et
Link
Ønsker du at linke til dit DTU Orbit-CV i selve profilteksten, kan du kopiere CV-linket og indsætte det i profilteksten og/eller få det vist under dit profilbillede.
Link til CV
Download
CV’er, som er lavet via DTU Orbits CV-modul, kan downloades i hhv. pdf- og Word-format.
Kontakt
Har du spørgsmål til CV-modul i DTU Orbit, er du velkommen til at kontakte DTU Bibliotek på orbit@dtu.dk.
Som udgangspunkt vil DTU Biblioteks vejledning dog være begrænset til basisfunktionerne i CV-modulet.