Forskningspublicering og GDPR
- hvor vises data om dig som DTU-ansat og dit forskningsoutput
I DTU's forskningsdatabase, DTU Orbit, registreres metadata for de publikationer, hvor der er tilknyttet mindst én forfatter affilieret til DTU.
DTU Bibliotek står for registreringen af alle skrevne publikationer. Derudover kan projekter, aktiviteter, priser, presse/medie, ansøgninger og bevillinger relateret til forskeres DTU-virke registreres af forskerne efter behov.
DTU Orbit har siden 2012 bygget på Pure, et CRIS (Current Research Information System) og fuldtekstarkiv udbudt af firmaet Elsevier. DTU Orbit administreres af DTU Bibliotek.
De registrerede metadata bliver som udgangspunkt vist offentligt via DTU Orbit. Der sker en indsamling af disse metadata fra diverse lokale tjenester på DTU (til lokal anvendelse på DTU), fra nationale tjenester (til diverse nationale services, metrikker, analyser og indikatorer), samt fra internationale organisationer. Nedenfor angives hvilke data, der indsamles af hvem.
Vær opmærksom på, at du som ansat på DTU har ansvaret for, at listen over dine forskningspublikationer udarbejdet i DTU-regi er komplet og korrekt registreret i DTU Orbit.
Se også hvordan DTU behandler dine data i DTU's privatlivspolitik
Data, der vises af DTU Orbit, DTU's forskningsdatabase:
- Medarbejder profil på DTU.dk
- Forskningspublikationer, inkl. affiliation/organisatorisk tilhørsforhold, som registreret i publikationen
- Aktiviteter
- Presse/medie
- Priser
- Projekter
- CV, såfremt det findes; vedligeholdes i DTUBasen
- Forskningspublikationer, inkl. affiliation/organisatorisk tilhørsforhold, som registreret i publikationen
Data fra DTU Orbit, som indsamles af DTU Findit, DTU Biblioteks online søgning:
- Forskningspublikationer, inkl. affiliation/organisatorisk tilhørsforhold, som registreret i publikationen
Data, der opsamles i DTU Orbit og eksporteres til forsker-id'et ORCID - såfremt du har givet tilladelse til dette:
- Forskningspublikationer, inkl. affiliation/organisatorisk tilhørsforhold, som registreret i publikationen
Data fra DTU Orbit, som indsamles af DTU.dk, DTU's hjemmeside:
- Medarbejder profil
- Forskningspublikationer, inkl. affiliation/organisatorisk tilhørsforhold, som registreret i publikationen
- Projekter
- Aktiviteter
- CV, såfremt det findes; vedligeholdes i DTUBasen
Data, der vises af DTU Orbit og indsamles af internationale tjenester (Google, Bing, Google Scholar, etc.)
- Alt fra DTU Orbit