Publicering af software og kode i DTU Data
I DTU Data kan du publicere både forskningsdata og software/kode, men licenserne håndteres forskelligt.
Data og forskningsartikler publiceres typisk under Creative Commons-licenser (f.eks. CC BY), som tillader deling og genbrug med angivelse af ophavsret. Software og kode kræver derimod specifikke softwarelicenser, der regulerer brug, videreudvikling og distribution af koden.
DTU Data gør det muligt at tildele forskellige licenser til de enkelte filer, så både data og software kan deles ansvarligt, samtidig med at ophavsret og juridiske krav overholdes.
Kontakt
Datamanagement DTU Library datamanagement@dtu.dk
Hvis du ønsker at publicere både data og kode i samme item i DTU Data, kan du vælge muligheden “Various licenses”. Det giver dig mulighed for at tildele individuelle licenser til de enkelte filer, så hver fil har den mest passende beskyttelse og adgang.
Dette involverer rent praksis at:
1) vælge muligheden 'various licenses' når du opretter dit item i DTU Data, og
2) derefter angive en liste over de enkelte filer og deres licenser til dit item.
Se et eksempel i DTU Data.
Vigtige overvejelser om software licenser og ophavsret:
Software udviklet af DTU-ansatte tilhører altid DTU. Derfor
skal “Copyright © [år] Danmarks Tekniske Universitet” angives.Du kan tilføje udviklernes navne ud over den generelle copyright-notice, f.eks.:
“Copyright © [år] Danmarks Tekniske Universitet – Denne version af softwaren er udviklet af [Navn, Stilling, Institut]”.
Læs nedenfor om gældende juridiske procedurer, inden du publicerer software.
Læs mere om muligheder for direkte integration mellem DTU Data og Github/Gitlab her.
Grundet juridiske aspekter skal al software og kode gennemgås juridisk, før det udgives, også selvom det blot involverer mindre scripts.
Det første skridt for dig som forsker:
Gennemgå oplysningerne her, inkl. tjeklisten. Kan du sige nej til alle fire punkter, og dit institut bekræfte dette, så kan vi offentliggøre koden i DTU Data uden yderligere proces. Oplys os gerne om tjeklisten er udfyldt.
Hvis du ikke kan sige "Nej" til alle elementer:
- Skal du udfylde en non-kommerciel softwaremeddelelsesformular (SNF), som du kan downloade her.
- Den udfyldte formular, sendes til dtu-software@dtu.dk. Juristerne kan starte gennemgangen SNF’en, selvom du ikke fra start har mulighed for at få alle underskrifterne.
I processen vil DTU Legal and Tech Trans gennemgå tredjepartskomponenter og licensvilkår og hjælpe med at vælge en passende licens til udgivelse af kode.