DTU Data i detaljerne
Udvidet brugervejledning til DTU Data.
Denne vejledning beskriver, hvordan du bruger DTU Data til at oprette, organisere og publicere forskningsdata.
DTU Data er DTU’s platform til publicering af forskningsdata og understøtter Open Science samt FAIR-principperne. Når du publicerer data, tildeles de en DOI, så de kan citeres og genfindes.
I vejledningen gennemgås:
- hvad kan publiceres i DTU Data
- hvordan du opretter og administrerer dine data (items)
- forskellen på Projects og Collections og muligheder for samarbejde
Vejledningen er målrettet forskere og tager udgangspunkt i typiske arbejdsgange i DTU Data.
Kontakt
Datamanagement DTU Library datamanagement@dtu.dk
Hvad kan publiceres i DTU Data
DTU Data er et værktøj til at gøre forskningsdata offentligt tilgængelige samt Findable, Accessible og Reusable. Hovedformålet er publicering af:
-
Data og materiale, der understøtter en publikation og har værdi og interesse, såsom figurer, mediefiler og kode
-
Datasamlinger (databaser) lagret i DTU Data og andre steder
-
Metadata-poster – beskrivelser af data for filer, der ikke kan gøres offentligt tilgængelige
Hvad kan ikke publiceres i DTU Data
Data, der indeholder personfølsomme eller fortrolige oplysninger, må ikke uploades til DTU Data.
Peer-reviewede artikler, konferencebidrag, specialer og post-prints må ikke uploades til DTU Data. Disse dokumenter skal i stedet sendes til DTU Bibliotek for upload til DTU’s forskningsdatabase:
https://orbit.dtu.dk/
Læs mere om DTU Orbit:
https://www.bibliotek.dtu.dk/en/publishing/research-publishing
Publicering er permanent
Når et item publiceres i DTU Data, tildeles det en persistent identifikator – en DOI (Digital object identifier).
DOI’en giver et unikt og permanent link til item’ets landing page i DTU Data, hvilket betyder, at publicerede data ikke kan slettes.
Systemet understøtter dog versionsstyring, hvilket betyder, at ændringer kan foretages. Visse ændringer vil generere en ny version med en versionsspecifik DOI. Alle tidligere versioner forbliver tilgængelige.
Se et eksempel på versionering i DTU Data her.
Følsomme persondata og fortrolige data
I en metadatapost publicerer du metadata alene, uden at uploade og tilgængeliggøre selve filerne med data.
I DTU Data organiseres datasæts som items. Et item er den enhed, der publiceres og tildeles en DOI, og som indeholder dine filer og tilhørende metadata.
Opret et item
Du kan oprette et item ved at klikke enten direkte på 'Upload' eller ved at klikke på 'My content' > 'Items' > 'Create new'
- Klik på Create a new item
- Vælg en relevant item type (fx dataset, software eller model)
- Upload én eller flere filer – eller tilføj et link til eksterne data
- Udfyld metadata (titel, beskrivelse, forfattere, keywords m.m.)
Tips for each metadata field is given in a pop-up when clicking on the little “i” above the top right corner of a field. See Figure x - Vælg en licens
Alle items oprettes som kladder og kan redigeres frit, indtil de publiceres.
Administrer et item
Fra 'My content' kan du:
- Tilgå dine items, projekter eller collections
- Redigere metadata og filer
- Flytte items til eller fra projekter
- Dele kladder via privat link (fx til samarbejdspartnere eller review)
- Slette kladder (ikke publicerede items)
Publicering af data
Når dit item er klar til publicering:
- Klik 'Submit for review'
- Item’et sendes til kurator som gennemgår metadata, giver feedback, og godkender/afviser item'et. Når item'et er godkendt bliver det publiceret, og DOI'en aktiveres.
NB: en afvisning af et item er blot en del af den interne review proces og har ingen betydning for peer review processer eller muligheden for publicering. Se feedback og vend tilbage til os på datamanagement@dtu.dk.
Bemærk:
- Publicerede items kan ikke slettes
- Det er muligt at opdatere items - dette resulterer i versionering mhp. gennemsigtigheden af dataene.
- Alle tidligere versioner bevares og er tilgængelige. Det er muligt at referere til specifikke versioner ved brug af den versionspecifikke DOI. Grund DOI'en vil altid lede til den nyeste version af item'et.
Særlige muligheder
Et item kan også:
- Indeholde kun metadata (uden filer)
- Indeholde links til data uden for DTU Data
- Lave adgangsbegrænsning (fx embargo)
DTU Data har to måder at organisere data på: Projects og Collections.
Projects
Projects bruges som udgangspunkt til samarbejde og klargøring af data før publicering.
- flere brugere kan tilføjes med forskellige roller (collaborator, viewer)
- medlemmer kan se, tilføje og kommentere items i projektet
- items kan være private eller publicerede
- projekter kan publiceres, men der er ingen DOI på selve projektet
Der findes to typer:
Individuelle projekter
- bruger personlig kvote
- items fjernes, hvis ejer forlader projektet
Gruppeprojekter
- delt kvote
- items forbliver i projektet
- metadata følger projektets ejer
Eksterne brugere kan inviteres via figshare:
https://figshare.com
Collections
Collections bruges til at samle og præsentere items efter publicering.
- kan indeholde egne og andres publicerede items
- ændrer ikke indholdet af de enkelte items
- kan publiceres lige så snart der er tilføjet ét item til collection og får tildelt en DOI for collection som helhed (alle item har stadig deres egen individuelle DOI).
- egnet til at samle resultater ét sted, hvor der kan refereres til dem samlet.
| Funktion | Projects | Collections |
|---|---|---|
| Hvilke items kan tilføjes? | Kun dem, der ejes af projektmedlemmer | Offentlige items fra hele DTU Data og andre Figshare instanser |
| Private eller offentlige items | Private eller offentlige | Kun offentlige items |
| Synlighedsindstillinger | Private eller offentlige | Private eller offentlige |
| Tildeles DOI | Nej | Ja |
| Har versionering | Nej | Ja |
| Metrics | Visninger | Visninger, citationer, Altmetric-badge |
| Mulighed for samarbejde | Ja – inviter viewers eller samarbejdspartnere | Nej – kun én ejer/redaktør |
| Kommentarfunktion | Ja | Nej |
Vigtigt!
DTU Data er beregnet til publicering af forskningsdata og fungerer som et offentligt katalog over forskningsdata genereret på DTU eller af DTU-forskere.
Til deling og samarbejde om data data i igangværende projekter henvises til andre platforme administreret af AIT.