Definitioner

– særligt med fokus på DTU's Politik for forskningsdatamanagement

DTU's Politik for forskningsdatamanagement (pdf)

Biobank	En struktureret samling af biologisk materiale, der er tilgængelig efter bestemte kriterier, og hvor de oplysninger, der er knyttet til det biologiske materiale, kan henføres til enkeltindivider. Ifølge dansk retspraksis betragtes biobanker som manuelle registre og indgår således i både EU’s og den danske databeskyttelsesforordning.
Dataklassificering	Kategorisering i datatyper i forhold til, hvad det vil betyde for universitetet og forskeren, hvis disse data gik tabt eller blev kompromitteret. Dataklassificering er første skridt til at foretage en risikovurdering og træffe passende sikkerhedsforanstaltninger til sikring af data.
Datalicens	En juridisk aftale, der regulerer vilkår og betingelser for andres genbrug af data. For eksempel Creative Commons-licenser eller Open Source Software-licenser.
Datamanagementplan (DMP)	En plan, der typisk udarbejdes ved projektstart, og som beskriver de handlinger, der skal udføres for at indsamle, bearbejde, opbevare, sikre, dele, bevare og eventuelt genbruge forskningsdata i et forskningsprojekt. En DMP er et godt redskab til at afstemme forventningerne mellem forskerne, og den er i stigende grad et krav fra bevillingsgivere og institutioner. Forskerne kan udforme deres egen plan eller bruge eksisterende skabeloner, f.eks. fra deres bevillingsgiver eller institution. En DMP kan opdateres gennem projektets faser.
Datasæt	En struktureret samling af forskningsdata.
FAIR-principper	En række vejledende principper til at gøre forskningsdata findable, accessible, interoperable og reusable (Wilkinson et al., 2016, DOI: 10.1038/sdata. 2016.18). Forskerne skal følge FAIR-principperne, når data skal deles med andre. Principperne er primært anbefalinger til gode udførlige metadata, da dette vil bidrage til at maksimere genbrug af data på tværs af tekniske, geografiske og faglige grænser, fremme forskningssamarbejde samt have en positiv indvirkning på forskningens nytteværdi. F for Findable: at sikre søgbar evidens for, at et datasæt findes, også når datasættet ikke er direkte tilgængeligt. A for Accessible: at oplyse om, hvordan der kan gives adgang til datasæt, som kan deles gennem Open Access-repositorier eller på anden vis. I for interoperable: så vidt muligt at anvende fælles standarder og/eller vokabularer til filformater, metadata og datadokumentation, så andre kan åbne datasættene, arbejde med dem og kombinere med data fra lignende projekter. R for reusable: at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, således at det fremgår klart, i hvilken sammenhæng et datasæt er udarbejdet, og at vilkårene for genbrug ligeledes fremgår.
Forsker	Enhver, der udfører eller understøtter forskningsaktiviteter på DTU, herunder blandt andre videnskabelige medarbejdere, ph.d.-studerende, gæsteforskere og tilknyttede forskere.
Forskningsdata	Fysisk materiale og digitale data, som er indsamlet, observeret, genereret, skabt eller genanvendt som led i forskningsaktiviteter på DTU. Det omfatter al materiale og data, der ligger til grund for forskningen, som f.eks. prøver, (laboratorie)noter, interviews, tekster og litteratur, digitale rådata, audio- og videooptagelser, computerkode, samt de præcise fortegnelser over disse materialer og data, der ligger til grund for den analyse, som resultaterne bygger på, som f.eks. kliniske optegnelser, sekvensdata, regneark, interviewfiler m.m.
Forskningsdatamanagement	En fælles betegnelse for planlægning, indsamling, bearbejdning, opbevaring, sikring, deling og arkivering af primært materiale og forskningsdata.
Forskningsleder	En forskningsleder er her defineret som en forsker, der er den ledende forsker på et forskningsprojekt (principal investigator) og/eller leder en forskningsenhed og/eller ved delegation har fået tildelt lignende ansvar.
Forskningsprojekt	Et projekt, hvor en forsker/en studerende eller et team af forskere/studerende søger svar på forskningsspørgsmål ved at indsamle oplysninger, hvorefter oplysningerne analyseres, og der konkluderes ud fra de bearbejdede oplysninger.
Forskningsresultater	Konklusioner på baggrund af forskningsdata.
Fortrolige data	Oplysninger, som ved lov eller aftale skal beskyttes mod uautoriseret adgang, brug, videregivelse, ændring eller destruktion. Dette omfatter persondata, fortrolige virksomhedsoplysninger og klassificeret information.
Gæsteforskere	En forsker, der er ansat på en anden institution eller virksomhed, og som besøger DTU i et begrænset tidsrum. Når gæsteforskere udfører forskningsprojekter og/eller håndterer forskningsdata på DTU, skal de overholde DTU politik for forskningsdatamanagement samt enhver anden universitetspolitik, lovgivning eller aftale, der gælder for forskning på DTU (f.eks. lovgivning om persondata).
Immaterielle rettigheder	Juridiske rettigheder, der eksisterer eller tildeles med henblik på at sikre intellektuelle frembringelser. Det gælder bl.a. ophavsret, patentrettigheder, designrettigheder og varemærkerettigheder.
Metadata	Oplysninger, der beskriver et emnes eller datasæts egenskaber, og som muliggør identifikation, fremfinding og håndtering af det pågældende emne eller datasæt i fremtiden, f.eks. navn, måleenhed, dato, kontaktoplysninger mv.. Metadata kan antage mange forskellige former - fra fritekst til struktureret maskinlæsbart indhold. Nogle fagområder eller repositorier kan have specifikke krav til format og indhold af metadata, eventuelt i form af en formel standard.
Open Access	Fri, ubegrænset online-adgang til forskningsresultater som f.eks. tidsskriftartikler, bøger og datasæt.
Open data	Datasæt, som alle kan bruge, genbruge og videredistribuere. Open data er typisk deponeret i online repositorier, hvor de kan tilgås uden begrænsninger for genbrug, eventuelt med forbehold for krav om referencer (kreditering af dem, der har skabt datasættene) eller deling på samme vilkår.
Ophavsret	En rettighed, der giver frembringeren af et værk retten til at råde over værket, f.eks. til at lave kopier af værket eller til at publicere, distribuere, reproducere, ændre, tilpasse, transformere, offentligt udstille og opføre værket. For at opnå ophavsretlig beskyttelse skal værket være originalt og i en fast form. Eksempler på forskningsresultater, der kan beskyttes af ophavsret: Skrifter og tekster, f.eks. artikler, monografier, bidrag til bøger og antologier. Billeder og visuelle udtryk, f.eks. figurer, grafer, diagrammer, tegninger, fotografier, kort, PowerPoint-præsentationer, software, film. Lyd, f.eks. musik, optagelser af interviews, lydoptagelser.
Persistent identifikator (PID)	En langvarig reference til et dokument, en fil, en webside eller et andet objekt. I sammenhæng med FAIR-data er en persistent identifikator et ubrydeligt og aktivt link, der er forbundet med et digitalt objekt på internettet. Eksempler på persistente identifikatorer er Digital Object Identifiers (DOI'er), der typisk bruges til tidsskriftartikler og datasæt, og Open Researcher og Contributor ID'er (ORCID'er) til at identificere forfattere af videnskabeligt arbejde.
Persondata	Oplysninger om personer, som kan identificeres direkte eller indirekte ved hjælp af disse data. F.eks. billeder, navne eller oplysning om CPR-nummer og/eller økonomiske, sociale, kulturelle, fysiske, fysiologiske eller mentale karakteristika.
Principal investigator	Den ledende forsker på et forskningsprojekt.
Projektdeltagere	Forskere og studerende, der bidrager til den forskning, der foregår i et projekt.
Repository	Publiceringskanal for forskningsdata. Man skelner mellem tre typer af repositorier: Disciplinspecifikke. Generelle repositorier. Institutionelle repositorier.
Risikovurdering	Analyse til at vurdere risici for datafortrolighed, dataintegritet og datatilgængelighed. Risikovurderingen kan bruges til at kortlægge hvilke sikkerhedskrav, der skal overholdes og hvilke forholdsregler, der skal træffes for at forhindre fortrolighedsbrud, datatab eller kompromitteret dataintegritet. For personoplysninger er en GDPR-risikovurdering en vurdering af risikoen for de registreredes rettigheder. Hvis GDPR-risikovurderingen afslører en høj risiko for de registrerede, skal der også udarbejdes en konsekvensanalyse (DPIA) sammen med GDPR-risikovurderingen.
Tilknyttet forsker	En forsker, der ikke aflønnes af universitetet, men er tilknyttet universitetet eller en forskningsgruppe til at varetage bestemte opgaver eller funktioner.
Tredjepart	En person, en virksomhed eller et andet universitet etc., der samarbejder om et forskningsprojekt på DTU uden at være ansat på DTU og som ikke har indgået en samarbejdsaftale, som DTU er en del af.
Vejleder	En erfaren forsker, der vejleder en mindre erfaren forsker eller studerende.