Lån af DTU Biblioteks trykte materiale

- udlånspolitik

Lån

Alle lån skal registreres ved brug af DTU-kort på en selvbetjeningsterminal. Brugere uden DTU-kort kan i stedet registrere lån ved Biblioteksservice i åbningstiden.

Se dine lån og reserveringer i DTU Findit, Loans & requests

Lånerkort

For DTU-studerende og -ansatte fungerer DTU-kort som lånerkort. Brugere uden DTU-kort kan låne med gyldigt ID såsom kørekort eller sundhedskort ved Biblioteksservice i åbningstiden.

Lånetid

Lånetiden er 4 uger for de fleste bøger/materialer, dvs. du er som regel sikret bogen i 4. uger. Hvis bogen ikke er reserveret af en anden, fornyes lånet automatisk.

Aflevering og hjemkaldelse

Fornyelse af lån

Lån af DTU Biblioteks trykte materiale fornys automatisk. Den automatisk fornyelse ophører, hvis bogen bliver reserveret af en anden person. Materiale lånt fra udenlandske biblioteker kan ikke fornys.

Levering

- DTU-ansatte
DTU-ansatte med arbejdsadresse på en af DTU's lokaliteter kan vælge at få tilsendt bøger; til Lyngby Campus foregår det med intern post uden beregning, til andre lokaliteter foregår det via PostNord. På samme måde kan DTU-ansatte returnere bøger.

De trykte materialers placering

DTU Biblioteks trykte materialer er placeret i åbne og lukkede magasiner. Du kan selv hente og låne materialer fra de åbne magasiner i Lyngby og Ballerup.

Bøger udgivet før 1968 og tidsskrifter udgivet før 2010 findes i de lukkede magasiner. Du har ikke selv adgang til de lukkede magasiner, men skal i stedet lave en reservation i DTU Findit.