Lån mere end bøger

- lån forskelligt udstyr

På DTU Bibliotek i Lyngby kan du som DTU-studerende eller -ansat låne hovedtelefoner, forlængerledninger, Jabra Speak mødetelefoner, kabler, bogholdere, computermus, PS-controllers, VR-briller og meget mere til brug på biblioteket.

Du kan også låne projektor, bordlærred, laserpointer, SD-kortlæser og diktafon, som du kan bruge både inde og uden for biblioteket. Udstyret lånes efter først til mølle-princippet med DTU-kort ved Biblioteksservice i den bemandede åbningstid.

Som DTU-ansat kan du desuden låne et konferencekit til virtuelle/hybride møder.