American Society for Microbiology (ASM)

- gratis Open Access publicering i udvalgte tidsskrifter

Danske Universiteter har i 2025 indgået en treårig, national Subscribe to Open-aftale med forlaget American Society for Microbiology, som bl.a. omhandler publicering og Open Access.

DTU Bibliotek er indgået i aftalen medio 2026, og den dækker accepterede artikler i perioden 1. juni 2026 til 31. december 2027.

Om Subscribe to Open (S2O)
Subscribe to Open (S2O) omdanner traditionelle tidsskriftsabonnementer til et fælles finansieringssamarbejde, så hele årgangen af et tidsskrift gøres frit tilgængelig, hvis nok institutioner indgår i aftalen. Aftalen med ASM sikrer dermed Open Access-publicering i seks udvalgte tidsskrifter uden APC-betaling, samt rabatter på Page Charges og Supplemental Charges.

Aftalen med ASM sikrer, at der fortsat vil være garanti for Open Access-publicering, selvom den fastsatte grænseværdi for medfinansierende institutioner ikke opnås.
 

Ved indsendelse af din forskningsartikel, er det vigtigt, at du vælger DTU som dit institutionelle tilhørsforhold og bruger din DTU-mailadresse, for at du kan publicere under ASM Open Access-betingelserne.

  • Anvend din DTU-mail som korresponderende forfatter.
  • Angiv DTU som dit institutionelle tilhørsforhold (Technical University of Denmark).
  • Den korresponderende forfatter til det accepterede manuskript skal være ansat eller studerende ved den institution, han/hun har krediteret - her DTU.
  • Det er muligt for korresponderende forfattere at have dobbelte eller flere ansættelser, så længe en af disse ansættelser er ved en institution, der er en del af den relevante aftale, og den pågældende institution krediteres eksplicit - her DTU.
    Eksempler på dobbeltansættelse: et universitet og et hospital, et universitet og en virksomhed, to forskellige universiteter.
  • Kun den korresponderende forfatters tilknytningen til DTU er afgørende for at kunne publicere Open Access under aftalen.

Hvem kvalificerer sig ikke som korresponderende forfatter
Korresponderende forfattere, der f.eks. er emeritus, gæsteforskere eller på anden måde blot tilknyttet DTU, kan IKKE Open Access publicere under aftalen.

Det er til hver en tid korresponderende forfatter, som er ansvarlig for publicering af artiklen og de udgifter, som er forbundet hermed.

På ASM’s hjemmeside finder du en S2O Author FAQ samt en Open Access-guide.

Ved indsendelse af manuskriptet findes en detaljeret guide (pdf).

Vær opmærksom på at benytte Chronos Hub Path 2, når du vil publicere i ét af de seks udvalgte S2O tidsskrifter. 

Page Charges og Supplemental Charges
Som corresponding author på DTU, vil ASM automatisk give 25% rabat på Page Charges. Er du som DTU korresponderende forfatter samtidig medlem af ASM, kan du få 44% rabat på Page charges.

Følgende tidsskrifter er dækket af aftalen om gratis Open Access-publicering: 

  • Antimicrobial Agents and Chemotherapy
  • Applied and Environmental Microbiology
  • Infection and Immunity
  • Journal of Bacteriology
  • Journal of Clinical Microbiology
  • Journal of Virology.

Hvilke tidsskrifter er ikke med

ASM’s Gold Open Acces-tidsskrifter og Review-tidsskrifter, er ikke indeholdt i aftalen.

 

Søg på alle de tidsskrifter, som er en del af DTU's aftaler:

eller besøg værktøjet: DTU APC Discount