Juridiske krav og etiske overvejelser

Find information om hvordan etiske godkendelser, behandling af følsomme data (fx GDPR) og aftaler om brug og deling påvirker indsamling, publicering og genbrug af dine data.  

Juridiske krav og etiske overvejelser er en central del af ansvarlig forskningspraksis.

Når du arbejder med forskningsdata, handler det ikke kun om at sikre kvalitet og tilgængelighed, men også om at tage ansvar for de mennesker, organisationer eller materialer, som data stammer fra. Det betyder blandt andet, at du skal forholde dig til etiske godkendelser, når din forskning involverer mennesker eller dyr, og at du skal være særlig opmærksom på håndteringen af følsomme data såsom personoplysninger.

Derudover er det vigtigt at være opmærksom på immaterielle rettigheder, licenser og aftaler, der fastlægger, hvordan forskningsdata og tilhørende software må anvendes, deles og offentliggøres.

Etiske aspekter omhandler blandt andet, hvordan vi behandler andre mennesker og levende væsener. De etiske aspekter har betydning for, hvordan du kan udføre din forskning samt for deling og publicering af data, og skal være på plads, før du begynder din dataindsamling.

Du er som forsker ansvarlig for at identificere og handle på anliggender vedrørende etiske overvejelser og etiske godkendelser i forbindelse med dit forskningsprojekt.

Persondata er en datatype, som kræver særlig opmærksomhed og beskyttelse.

Herunder er listet nogle generelle procedurer for persondata, som du skal kende til, hvis du håndterer persondata i dit forskningsprojekt:

  • Brug passende sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af data under behandling såsom tekniske og organisatoriske foranstaltninger, dataminimering, pseudonymisering og anonymisering.
  • Alle relevante oplysninger om behandling og sikkerhedsforanstaltninger skal dokumenteres.
  • Behold kun data, indtil formålet er opfyldt.
  • Begræns adgangen til personlige data til relevante personer, begræns hvilken del af data, de kan få adgang til og begræns, hvornår de kan få adgang.
  • Afklar hvem, der er ansvarlig for hvad, f.eks. at flytte eller slette data.
  • Husk fortegnelseskravet, dvs. at der skal udfyldes fortegnelse over behandlingsaktiviteter samt en checkliste.

Få mere viden om GDPR på DTU

Brug, deling og publicering af forskningsdata defineres ud fra de relevante love, regler og aftaler. Aftaler om brug og deling kan f.eks. bestemmes ud fra hvilken form type forskningsdata, du arbejder med.

Konsulter DTU's kontor for Jura og Tech Trans, før du indgår aftaler om brug og deling af data.

Hvis du for eksempel arbejder med allerede publicerede data, som du henter i en database, et repository eller et register, vil brugen højst sandsynligt være underlagt en ‘Term of Use’ og en licens, der definerer, hvordan data må bruges, ændres og videreformidles.

Et andet eksempel er, hvis der er kommercielle partnere involveret i dit forskningsprojekt. I de tilfælde skal der oftest underskrives 'non-disclosure agreements' (NDA) for at beskytte eventuelle patenter på innovationer.

Samarbejdsaftaler og kontrakter med partnere indeholder sædvanligvis bestemmelser, som definerer, hvordan du må bruge og offentliggøre forskningsdata. Vær derfor opmærksom på at indhente godkendelser fra partnere, før du publicerer projektets forskningsdata.

Software og kode

I modsætning til forskningsdata er software og kode beskyttet af ophavsret. Rettighederne til software og kode, som er udviklet af ansatte i deres ansættelsesforhold, tilfalder DTU. Derfor er det vigtigt, at rettigheder vedrørende software og kode håndteres i overensstemmelse med DTU’s retningslinjer på området.

God praksis for forskningsdata er en del af DTU’s kodeks for forskningsintegritet.

Ud over forfatterskab, samarbejde og interessekonflikter skal du også være opmærksom på særlige regler, fx hvis du arbejder med dual use-teknologier eller genetiske ressourcer (jf. Nagoya-protokollen).