KZ-III Specifikation
Fabrikat: Land: Rolle: Bevæbning: Dimensioner: Længde: 6,53 m Vægt: Tom: 419 kg |
Motor: Hastighed: Marchhastighed: 165 km/t Tophøjde: Rækkevidde: Besætning: |
Det ikoniske og flittigt fotograferede fly, der "fløj" over scenen i DTU Bibliotek i Lyngby, i mere end 20 år, er en KZ-III, Flyet har hængt i biblioteket siden 2003 og frem til sommeren 2024. Det ejes af Cimber Air og var udlånt af Danmarks Tekniske Museum, hvortil det kom retur juli 2024.
Flyet blev leveret som militærfly i 1946 med registreringsnummeret 61-611. Frem til 1952 fløj det som forbindelsesfly for det danske flyvevåben, bortset fra en kort periode ved DANA luftfart i Beldringe.
Siden gik 61-611 over til ren privateje under registreringen OY-ACT og sidste ejer var Cimber Air. Flyets luftdygtigshedsbevis blev deponeret 1977 og det blev endeligt slettet af flyregisteret 1980.
KZ-flyene blev bygget af Skandinavisk Aero Industri A/S, en dansk virksomhed stiftet i 1937 af flytekniker Viggo Kramme (1905-1984) og civilingeniør Karl Gustav Zeuthen (1909-1989) - kendt som Kramme & Zeuthen. Firmaet byggede omkring 200 fly fordelt på 11 forskellige typer frem til lukningen i 1954.
Der blev bygget 63 fly af modellen KZ-III, alle i 1946 - OY-ACT / 61-611 var nummer 50. To af disse fly blev brugt som militærfly, mens flere blev bygget som ambulancefly med plads til en båre. Disse fly gjorde tjeneste hos Zone-Redningskorpset indtil 1963. En del KZIII-fly blev eksporteret til Sverige, Norge, Island og Belgien.
KZ-III var forsynet med D.H. Gipsy Minor motor. Kroppen var bygget i svejste stålrør, vinger og ror var af træ. Det meste af vingen og hele kroppen var lærredsbeklædt.
Flere af KZ-modellerne er i øvrigt flyvedygtige den dag i dag.
Kilder:
Fabrikat: Land: Rolle: Bevæbning: Dimensioner: Længde: 6,53 m Vægt: Tom: 419 kg |
Motor: Hastighed: Marchhastighed: 165 km/t Tophøjde: Rækkevidde: Besætning: |