DTU RoboCup 2014, foto: A. Refn

DTU RoboCup afholdes igen i år på DTU Bibliotek, Lyngby

Robotteknik og automation
Alle robot-entusiaster kan glæde sig til DTU RoboCup 2017, som igen i år bliver holdt på biblioteket på DTU i Lyngby, torsdag d. 20. april.

Det er 20. år i træk DTU RoboCup konkurrencen afholdes. De selvkørende robotter følger en bane kridtet op som en snørklet streg på gulvet. Undervejs møder de forhindringer af forskellige sværhedsgrad - en port, en trapper, en vippe, en guillotine, bolde, der skal puttes i hul og meget mere. Opgaven for robotterne er at klare så mange forhindringer som muligt på tid og derved vinde pointpenge og måske en af de store pengepræmier.

Konkurrencen er ikke kun for ingeniørstuderende. Traditionen tro håber vi at se deltagere med flere forskellige baggrunde. Og der er præmier for andet end at gennemkøre banen!

Kom og testkør banen.
Banen bliver stillet op i biblioteket fredag d. 7. april og vil være til rådighed for testkørsel frem til kvalifikationsrunden onsdag d. 19. april. Kvalifikationsrunden køres d. 19. april fra kl. 13.00 til 15.00.

Finalen
Finalen for årets DTU RoboCup køres torsdag d. 20. april fra kl. 10.00 til kl.12.00 - all er velkommen til at følge konkurrencen i biblioteket i bygning 101, DTU Lyngby campus.
DTU RoboCup

Læs mere
Se flere detaljer om konkurrencen på DTU RoboCups egen hjemmeside, hvor I også finder såvel en beskrivelse af banen som et kort over den: www.robocup.dtu.dk

Velmødt på DTU Bibliotek!

DTU Bibliotek
DTU, Bygn. 101
Anker Engelunds Vej 1
2800 Kgs. Lyngby