Traditionelt har vi i denne uge fokuseret på det Open Access-publicering - dvs. at gøre videnskabelige publikationer gratis tilgængelige for alle.
I år løfter DTU Bibliotek blikket og inviterer DTU's forskere til at fokusere på det mere overordnede begreb Open Science.
Open Science dækker bredere. Her taler vi om, at forskning, herunder forskningsdata og anden forskningsformidling - og altså ikke kun forskningspublikationer - så vidt muligt skal være frit tilgængelig med henblik på, at forskningen kommer ud og gør gavn.
Open Science-nyheder - og et event
Hver dag i ugen bringer vi en nyhed på DTU Inside og vores hjemmeside, som alle vil omhandle forskellige sider af Open Science og Open Access på DTU.
Desuden indbyder vi til en event i morgen formiddag, tirsdag d. 26. oktober, i biblioteket i Lyngby med fokus på Open Science på DTU – inspiration, cases og support.
Vi har samlet en håndfuld oplæg, som kredser om Open Science.
Blandt andet kommer prorektor Rasmus Larsen og fortæller om DTU's syn på Open Science, og DTU Bibliotek præsenterer, hvad vi kan byde ind med af support på området.
Formiddagen krydres med et par case stories fra det virkelige forskerliv. Hør blandt andet om, hvordan det at dele forskningsdata kan styrke forskningen og om det vellykkede Citizen Science-projekt Fangstjournalen.
Det fulde program for formiddagen (pdf)
Du er fortsat velkommen til at komme og deltage - dog har vi passeret datoen for tilmelding i forhold til kaffe og sandwich.
Eller du kan følge med live:
Streaming Open Science-event
Open Access-publicering
DTU Bibliotek har ikke sluppet fokus på Open Access-publicering. Det er fortsat vigtigt, at DTU når de nationale mål for Open Access-publicering, som er sat for 2025, hvor alt, der publiceres, skal være Open Access. Lad os hjælpes ad med at nå målet.
Læs mere om Open Access Publicering på DTU Inside (DTU login)
Vi fortsætter også vores fokus på Open Access til forskningsdata, hvor man taler meget om FAIR-principperne - Findable, Accessible, Interoperable, Re-usable.
Læs mere om håndtering af forskningsdata på DTU på DTU Inside (DTU login)