DTU Bibliotek

DTU Bibliotek har indviet det nyrenoverede bibliotek på DTU Lyngby Campus

Fredag d. 4. oktober indviede DTU Bibliotek officielt det nyrenoverede bibliotek på DTU Lyngby Campus - omend de studerende for længst har indtaget det nye studiemiljø; der skal mere end en stige og et par malerbøtter til at holde dem tilbage.

I forbindelse med åbningen kom, ud over de officielle talere, også forskerne Holger Bech Nielsen og Henrik Bohr, DTU Fysik, og introducerede deres kommende bog ”Wild and not so wild Dreams in Physics”. Hermed markeredes også åbningen mod naboen, Polyteknisk Boghandel.

Mellem indlæggene bød biblioteket på en lille forfriskning, og der var rig lejlighed til at "netværke" og besøge de mange DTU-foreninger og -organisationer ved deres "walls" " - en del af nytænkningen i biblioteket.

> Se nyhed på dtu.dk