Alle bøgerne i de såkaldte åbne magasiner (Open Stacks) i kælderen i Lyngby bliver fra på onsdag d. 3. juli flyttet til de lukkede magasiner - vi går nemlig i gang med den ambitiøse ombygning af kælderetagen.
Det betyder, at vores lånere i en længere periode ikke vil kunne komme til selv at "græsse", finde og hente bøger i vores bogsamling.
I stedet må I søge bøgerne frem i vores bogkatalog ALIS (evt. DTU Findit), reservere bøgerne der og hente dem på biblioteket dagen efter i vores åbningstid, dvs. mellem kl. 10.00 og 16.00.
Husk du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 45 25 72 50 (9.00-16.00) eller på mail service@dtic.dtu.dk