Igen i år opnår DTU en flot placering i målingen fra den danske Open Access Indikator. Indikatoren viser, hvor stor en andel af de videnskabelige publikationer fra de danske universiteter, der er udgivet som Open Access, dvs. med uhindret, digital adgang for alle til den fagfællebedømte forskningsartikel.
Lidt mere end 73 % af DTU’s publikationer ligger nu Open Access.
Vi kan gøre det bedre - men kun sammen
Årets andel har ikke rykker sig meget siden sidste år, blot en halv procent flere publikationer ligger nu Open Access. Kurven er fladet ud, og der er fortsat et stykke vej til de 100%, som er målet for 2025 ifølge den nationale Open Access-strategi, som også DTU har tilsluttet sig.
Skal vi nå de 100% Open Access, er vi afhængige af, at DTU's forskere fortsat sender alle deres post-prints til DTU Bibliotek – jo hurtigere, jo bedre. DTU's forskere skal generelt tænke Open Access, når de publicerer. Et krav, der i øvrigt er godt på vej ind hos de fleste bevillingsgivere.
Send jeres post-prints til biblioteket
I løbet af denne uge sender DTU Bibliotek friske Open Access-tal til alle DTU's institutter.
DTU Bibliotek udsender også oversigter over de publikationer, som er registreret i DTU Orbit, men hvor der endnu mangler et post-print.
Et post-print – også kaldet ”author’s final version”, ”accepted version” o.l. - er den fagfællebedømte version af artiklen, som er godkendt til udgivelse, men endnu ikke forsynet med forlagslayout og -logo.
|
Tjek selv din publikationsliste
DTU Orbit giver den enkelte forsker mulighed for selv at tjekke sin publikationsliste og se Open Access-status for de enkelte titler.
Der, hvor der mangler et post-print, skal forskeren finde og sende det til os på orbit@dtu.dk
DTU Bibliotek sørger naturligvis for, at copyright og embargoperioder overholdes.
Er der tale om en egentlig Open Access-artikel, hvor forlagsversionen ligger frit tilgængelig i DTU Orbit, er et post-print ikke relevant.
Open Access-publicering i tidsskrifter - hjælpen er der
Som en del af DTU Biblioteks tidsskriftsabonnementer giver nogle forlag DTU's forskere rabat på APC, Article Processing Charges, når de skal publicere. For langt de fleste af disse aftaler er der tale om Open Access-publicering i forbindelse med rabatten.
DTU Bibliotek har introduceret en søgegrænseflade, hvor du på titelniveau kan søge på de tidsskrifter, der er omfattet af DTU's rabataftaler, og hvor information om Open Access også fremgår.
DTU Open Access discount
- search for journals offering a discount
---
DTU’s Publiceringspolitik (pdf)
Læs mere om Open Access på DTU Inside
Læs mere om APC-rabatter på DTU Inside