Datapublikation nr. 1000 blev publiceret den 22. august 2024 af Victor Burrato Tinti fra DTU Energy på DTU Data, DTU's forskningsdatarepositorie til publicering og indeksering af forskningsdata: doi.org/10.11583/DTU.25212788.
DTU Data
Med DTU Data kan du publicere, synliggøre og finde forskningsdata genereret i forskningsprojekter på DTU eller i samarbejde med DTU-forskere. Det er en service, hvor du kan gøre dine forskningsdata åbne og FAIR (Findable, Accessible, Interoperable and Reusable). Nu runder den de første 1000 publikationer fordelt på alle forskningsområder på DTU.
Med en alder af fem år, kan man roligt sige, at DTU Data nu er modnet til en værdsat og flittigt brugt service. Efter lanceringen i 2019 har vi set en markant vækst i submissions, drevet af vores Core Trust Seal-certificering i 2023, et dedikeret review-team, men mest af alt, af vores fremragende DTU-forskere, der heldigvis har et Open Science-mindset.
DTU Data udvikler sig løbende for at imødekomme DTU-forskernes behov. Det er vigtigt, at systemet er intuitivt at navigere i, og at det er nemt at dele og samarbejde om forskningsdata.
For nylig har vi introduceret DOI'er for instrumenter og faciliteret publicering af data og kode med forskellige licenser. Vi understøtter stadig flere løsninger til store EU-projekter med eksterne samarbejdspartnere.
DTU Data er den del af DTU Biblioteks Open Science infrastruktur – alle datapublikationer er linket til artikler og er naturligvis indekseret i DTU Findit, vores online bibliotek.
- lad os nå den næste milepæl sammen – publicer din data i DTU Data
Lær mere om DTU Data (DTU-login) og Open Science på DTU Bibliotek.