DTU Bibliotek

Danmark indgår aftale med forlaget Elsevier - bl.a. om Open Access

Nyt fra Danske Universiteter

Der er nu indgået en tilfredsstillende, national aftale med forlaget Elsevier. Aftalen sikrer både øjeblikkelig og gratis adgang til flere danske forskningspublikationer publiceret hos Elsevier, hvor en dansk forsker er "corresponding author", publicering uden merbetaling i en lang række Elseviers hybride tidsskrifter samt adgang til en uændret Elsevier-portefølje. Aftalen med Elsevier løber de næste fire år, 2021-24.

Adgang til Elsevier-litteraturen
Det betyder, at DTU Bibliotek fortsat kan stille de relevante ressourcer fra Elsevier til rådighed via vores online bibliotek DTU Findit.

Open Access-publicering
Aftalen giver også nye, forbedrede muligheder, når DTU's forskere publicerer i Elsevier-tidskrifter. Du kan som "corresponding author" nu publicere gratis og Open Access i en række af Elseviers hybride tidsskrifter, der tidligere var underlagt embargoperiode og/eller betaling (APC). I Elseviers gyldne tidsskrifter skal der fortsat betales APC for publicering. Se mere om hvordan på DTU Inside (DTU-login).

På den måde bliver der umiddelbar Open Access til forlagsversionen af mange danske publiceringer hos Elsevier (CC-BY licens). Således bliver det i højere grad muligt at opfylde Open Access-krav fra fonde og bevillingsgivere samt lettere at nå de nationale Open Access-mål.

PilPressemeddelelse fra Danske Universiteter