Så rammer vi igen den internationale Open Access Week. Som tidligere år benytter DTU Bibliotek anledningen til at sætte fokus på Open Access og Open Science mere bredt.
Nyheder fra DTU Bibliotek
Traditionen tro bringer vi hver dag i denne uge en nyhed på DTU Inside og vores hjemmeside. Nyhederne indeholder informationer og fif, som gerne skal hjælpe vores forskere i deres dagligdag
I år har vi valgt at fokusere på forskningsdata, og hvordan de deles og citeres, så du som forsker kan få anerkendelse for dem.
Læs derfor om hvordan og hvor forskningsdata publiceres - i DTU Data, via GitHub og/eller i dedikerede datatidskrifter, hvordan synligøres data, hvordan dels de, og hvordan citeres de korrekt - i den åbne sags tjeneste.
Open Access-webinarer
Tjek også Dansk Netværk for Open Access' webinar-række. Webinarerne holdes af oplægsholdere fra både ind- og udlandet. Forskellige Open Access-emner vil blive adresseret bl.a. omkring åbne licenser til data og kode og Open Access-krav under Horizon Europe.
DTU Bibliotek bidrager i år selv til webinarrækken, idet informationsspecialist Jeannette Ekstrøm fra DTU Bibliotek afholder et webinar torsdag d. 24. oktober med titlen "Open Educational Resources – a practical approach".
Læs mere og tilmeld dig
Se hele ugeprogrammet
Open Access - de gode, gamle tiltag
Alle de andre guldkorn fra DTU Biblioteks nyheder fra de tidligere år gælder fortsat.
Post-print
Det handler om at øge tilgængeligheden af dine publikationer og om at booste andelen af Open Access-publikationer ved, at I afleverer post-print-versionen af jeres videnskabelige artikler til os; DTU Bibliotek klarer resten med registrering i DTU Orbit, overholdelse af embargo og deslige.
Open Access-publicering kan ofte opnås via dit post-print
DTU Bibliotek sender Open Access-reminder ud til vores kontaktpersoner på institutterne i uge 43. Deadline for upload af 2023 og 2024-publikationer er d. 16. december 2024.
Rabat på Open Access-publicering
Rabatter på APC, Article processing charge, ved Open Access-publicering er fortsat et af vores fokusområder, når vil forhandler med forlagene. Læse mere om, hvor der er penge at spare på udgifterne ved publicering på vores sider på DTU Inside eller søg på hvilke tidsskrifter, der er med i vores aftaler.
Husk du kan få rabat på Open Access-publicering
Læs mere om rabatter på Open Access-publicering på DTU Inside (DTU-login)
Guide til Open Science
DTU Bibliotek har udarbejdet et online værktøj, som kan hjælpe jer rundt i Open Science-landskabet på DTU. Vi opdaterer naturligvis løbende værktøjet.
Få hjælp med vores Open Science-værktøj
Guide til Open Science