Dyk ned i Danmarks tekniske kulturarv

tirsdag 27 apr 21

Kontakt

Peter Hald
Bibliotekar
AFRI
45 25 73 49

Kontakt

Beatrice Raarup
Bibliotekar
AFRI
45 25 73 04

tekniskkulturarv.dk

  • Find Danmarks Tekniske Kulturarv på tekniskkulturarv.dk. Tekster og fotos på sitet kan bruges næsten frit; se vilkårene på sitet i afsnittet "Om".
  • tekniskkulturarv.dk indeholder p.t. omkring 800 skannede bøger fra før 1920, over 700 fotografier fra 1888 og et væld af katalogkort, som repræsenterer bogsamlingen i perioden frem til 1967. Sitet vil blive udvidet i de kommende måneder med hundredvis af ekstra bøger.
  • De skannede bøger stammer fra de historiske bogsamlinger på DTU Bibliotek. DTU Bibliotek blev nemlig født i 1942 som en fusion af de to dengang vigtigste tekniske bogsamlinger i Danmark, Teknisk Bibliotek og Industriforeningens Bibliotek.
  • Udviklingen af sitet er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Martha og Paul Kerrn-Jespersens Fond og Otto Mønsteds Fond.
  • Sitet indeholder bøger og fotografier, men ikke tidsskrifter, fordi DTU Bibliotek har stillet sine historiske tidsskrifter til rådighed for projektet Ingeniørernes Danmarkshistorie, ing.dk/danmarkshistorie.

DTU Bibliotek har digitaliseret en lang række bøger fra før 1920 og fotografier fra den store industriudstilling i København i 1888. Sitet ’Danmarks Tekniske Kulturarv’ giver et unikt indblik i, hvordan Danmark kom til at se ud, som vi kender det.

Er det ikke bedre med en latrinspand end et wc? Punkterede du mange gange på din sidste biltur? Er det ikke alt for farligt med vekselstrøm i stikkontakterne? Vidste du, at man kan købe kameraer, der er så nemme at bruge, at du selv kan tage billeder og ikke behøver hyre en fotograf?

Synes du, ovenstående spørgsmål er lidt mærkelige, er det, fordi du lever nu og ikke for 100 år siden. Vi har for længst installeret wc’er i alle boliger og diskuterer ikke længere, om latrinen hellere skulle gøre gavn som gødning på markederne. Biler er blevet en stabil teknologi, elværkerne sender ikke længere jævnstrøm ud i ledningsnettet, og vi fotograferer hele tiden med vores smartphone.

De digitaliserede bøger på tekniskkulturarv.dk giver et unikt indblik i, hvad ingeniører og andre, der arbejdede med at skabe fremtidens samfund, har vidst, forestillet sig og diskuteret. Der er enkelte bøger fra 16- og 1700-tallet, men hovedparten er fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Det var en periode, hvor Danmark ændrede sig drastisk, og mange af de ting, vi tager for givet i dag, blev skabt. 

  En meget stor Udbredelse, f. Ex. i København, har de saakaldte »elektriske Strygejærn« faaet, men man maa ogsaa indrømme, at de byder Husmoderen særlig store Behageligheder. Strygejærnene ere baade praktiske og nette, og en Husmoder kan med 1 Strygejærn, som stadig holdes varmt ved den af Elektriciteten frembragte indvendige Varme, besørge sit Tøj strøget hurtigere og lettere, end med 5 almindelige Strygejærn, opvarmede paa Gasovn. (Fra H.S. Bork: ”Vejledning for Forbrugere af Elektricitet”, 1906)

Først revolutionerede den elektromagnetiske telegraf og siden telefon og radio kommunikationen. Jernbaner, cykler, biler og flyvemaskiner ændrede vores mobilitet. Dampmaskiner eller bare maskiner og nye idéer om rationel ledelse skabte nye muligheder inden for produktion og dermed forudsætningen for et voksende forbrug.

Den armerede beton gav nye muligheder i byggeriet. Vandværker og kloakering ændrede de hygiejniske forhold, og stikkontakter blev efterhånden en selvfølgelig del af hverdagen. Vi fik kort sagt skabt det materielle velfærdssamfund, vi kender så godt.

Alle disse tiltag er i dag en så selvfølgelig del af hverdagen, at det kan være svært at forestille sig vores liv uden. Men engang var det nye teknologier, og gennem de digitaliserede bøger kan man få et unikt indblik i, hvordan fortidens aktører har forestillet sig fremtiden og arbejdet med udviklingen af det samfund, vi kender.

Undgaa saavidt mulig at køre Høns og Hunde over. Hønen er en anden Mands Værdi, der ødelægges; og selv om Hundene ofte er af noget tvivlsom Værdi, bør man huske, at man ved at køre dem over som Regel skaber Sorg i et Par Barnehjærter og ofte hos Voksne med. (Et af motorjournalist og flyverpioner Alfred Nervøs ”100 Vink og Raad for Automobilister” anno 1920).

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.