DTU Findit

Hvad har Open Access at gøre med COVID-19?

mandag 20 apr 20
|

Kontakt

Gitte Bruun Jensen
Bibliotekschef
AFRI
45 25 72 61

Link

Corona ekstra

Vi har samlet en oversigt over forlagenes Corona-sider og den ekstra litteratur, som vi midlertidigt har lagt i DTU Findit under Corona-krisen.

PilSe oversigterne

Fri adgang til dansk og udenlandsk forskning for alle

De store multinationale forlag bryster sig i øjeblikket med at åbne for den del af deres publikationer, som omhandler Coronavirus og COVID-19. Forlagene åbner naturligvis op, fordi åben adgang er den eneste måde, som kan sikre, at alle har adgang til al relevant videnskabelig litteratur om COVID-19, hvilket er en af forudsætningerne for, at vi hurtigst muligt får løst denne verdensomspændende samfundskrise.

På DTU Bibliotek har vi genereret en nem adgang til Open Access-publikationer, som er til fri afbenyttelse for alle, dvs. at alle publikationerne er tilgængelige og opfylder Open Access-kravene. De kan bruges af ALLE uden om forlagenes sædvanlige betalingsmure

Samlet søgemulighed ét sted, i DTU Findit
Alle er velkomne til at anvende DTU’s adgang til Open Access-publikationer via DTU Findit. Open Access-publikationerne findes ved at anvende facetten "Access" / "Available online" i selve DTU Findit-søgegrænsefladen, efter du har søgt på det, du leder efter.

DTU Findit indeholder i omegnen af 37,5 millioner Open Access-publikationer og består af datakilder fra en lang række institutionelle repositorier, f.eks. alle danske universiteters forskningsdatabaser, specifikke emnedatabaser som f.eks. arXiv.org samt DOAJ (Directory of Open Access Journals), DOAB (Directory of Open Access Books) og Unpaywall.  

De 37,5 millioner publikationer kan bruges af forskere, studerende eller andre, som er interesserede i publiceret dansk og udenlandsk forskning. Det er forskning, som primært offentligheden har finansieret via basismidler til universiteterne eller finansiering via fondsbidrag til forskning.

 
God søgning til alle.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.