Danmarks Tekniske Kulturarv

Danmarks Tekniske Kulturarv: Teknologi for mennesker - en god historie

fredag 29 apr 22
|

Kontakt

Peter Hald
Bibliotekar
AFRI
45 25 73 49

Kontakt

Beatrice Raarup
Bibliotekar
AFRI
45 25 73 04
tekniskkulturarv.dk fejrer 1-årsdag

Det er nu et år siden, DTU Bibliotek lancerede sitet Danmarks Tekniske Kulturarv. På sitet præsenterer vi et udpluk af bibliotekets historiske samling med bøger fra før 1920 og digitaliserede fotografier fra bl.a. Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København 1888.

Den historiske samling giver et fantastisk indblik i såvel DTU's historie som ingeniørhistorie generelt. Med projektet her, har vi digitaliseret en stor del af samlingen og gjort den søgbar og tilgængelig i fuld tekst. Såvel tekster som fotografier kan downloades og bruges af alle stort set frit.

Det seneste år har vi haft mulighed for at supplere sitet med mere end 150 nye titler og vi håber på at kunne skaffe midler til at digitalisere mere af samlingen. Parallelt arbejder vi også på at forbedre funktionaliteten på sitet efter feedback og erfaringer.

Sitet er blevet vel modtaget med over 450 besøgende om ugen, som gerne bliver på sitet længe. Vi glæder os over succesen og vil gerne invitere endnu flere indenfor til mange timers ingeniørnørderi, inden for emner som forurening og synet på naturen, sundhed og hygiejne - du bestemmer selv.

På bibliotekets Instagram bringer vi hver torsdag - Though Back Thursday, TBT - en god historie fra samlingen, så følg med på @DTULibrary

PilLæs mere om sitet på vore nyhed fra lanceringen

 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.