DTU RoboCup 2014, foto: A. Refn

DTU RoboCup - berømt og berygtet - afholdes igen i år på DTU Bibliotek, Lyngby

Robotteknik og automation
Alle robot-entusiaster kan allerede nu glæde sig til DTU RoboCup 2015, som igen i år bliver holdt på biblioteket på DTU i Lyngby, torsdag d. 23. april.

For 18. år i træk afholdes DTU RoboCup konkurrencen, hvor selvkørende robotter kører om kap på en bane med kurver, porte, en guillotine, et skråplan, en trappe og mange andre forhindringer. Opgaven for robotterne er at klare så mange forhindringer som muligt på tid og derved vinde pointpenge og måske en af de store pengepræmier.

Konkurrencen er ikke kun for ingeniørstuderende. Traditionen tro håber vi at se deltagere med flere forskellige baggrunde. Og der er præmier for andet end at gennemkøre banen!

Kom og testkør banen
Banen bliver stillet op i biblioteket mandag d. 13. april og vil være til rådighed for testkørsel fra tirsdag d. 14. april og frem til kvalifikationsrunden onsdag d. 22. april. Kvalifikationsrunden køres således onsdag d. 22. april fra kl. 13.00 til 15.00.

Finalen
Finalen for årets DTU RoboCup køres torsdag d. 23. april fra kl. 10.00 til kl.12.00; samme dag, som DTU afholder Forskningens Døgn 2015. Vi satser derfor i år på et endnu større og mere entusiastisk publikum - alle er velkommen i biblioteket i bygning 101, DTU Lyngby campus.
 
DTU RoboCup
Se flere detaljer om konkurrencen på DTU RoboCups egen hjemmeside, hvor I også finder såvel en beskrivelse af banen som et kort over den.
Pilwww.robocup.dtu.dk

Velmødt på DTU Bibliotek!
DTU, bygning 101
Anker Engelunds Vej 1
2800 Kgs. Lyngby