Hvad enten du sejler på Dana, studerer i Hirtshals, forsker i ferskvandsfisk i Silkeborg eller vindmøller i Høvsøre, spiser blåmuslinger på Mors, piller i isen i Sisimiut eller du er engageret i Femern-projektet, kan du benytte DTU Bibliotek - og måske kan Andreas også fra rummet.
Med internet og dit DTU-login har du - uafhængigt af tid og sted - adgang til online biblioteket DTU Findit. Med DTU Findit søger du i al den litteratur DTU Bibliotek stiller til rådighed og som ligger inden for DTU's fagområder.
DTU Findit indeholder ca. 181 millioner artikler fra videnskabelige tidsskrifter og relevante fagdatabaser, hvor af ca. 110 millioner er direkte tilgængelige online. Basen indeholder også de ca. 628.000 e-bøger, som DTU Bibliotek har købt licens til. I DTU Findit kan du desuden finde knapt 2,3 millioner datasæt.
DTU Findit - findit.dtu.dk