Brug DTU Bibliotek i din undervisning

Når du er underviser på DTU, kan du altid booke et skræddersyet forløb til dine studerende fra DTU Bibliotek. Vi underviser ca. 4000 DTU’ere hvert år og har stor erfaring i at tilpasse indhold og format til forskellige behov. Vi kan komme ud til jer eller undervise via Zoom eller Teams, så jeres lokation er ikke en begrænsning.

Som underviser er du velkommen til at kontakte DTU Bibliotek og forhøre dig om, hvad du konkret kan få ud af sådan et skræddersyet forløb for dine studerende. Vi mødes gerne med dig/jer og planlægger sammen.

Vi har en ambition om altid at bidrage til undervisning, projekter og opgaver med høj faglig kvalitet. Derfor tilbyder vi også, at du og dine studerende kan kontakte os efter oplægget, hvis der er behov for en mere detaljeret opfølgning eller individualiseret feedback.

Gennem vores undervisning lærer dine studerende at

  • søge i DTU Findit
    • Hvad er DTU Findit?
    • Hvilket indhold får adgang til?
    • Hvordan får jeg adgang til artikler og bøger i pdf?
    • Hvordan gemmer jeg søgninger og dokumenter?
    • Hvordan deler jeg relevante artikler eller bøger med andre DTU’ere?
    • Hvordan eksportere jeg referencer til Mendeley eller tilsvarende referenceværktøjer?
    • Hvordan anvender og deler jeg TAGs i DTU Findit?
       
  • finde relevant litteratur til projektopgaver
    • Hvad er en god søgestrategi?
    • Hvilke søgetekniske tips og tricks er vigtige at kende til?
    • Hvor skal jeg søge?
    • Hvordan udvælger jeg den litteratur jeg skal anvende?
    • Hvilke forskellige typer videnskabelig litteratur er relevant i forskellige sammenhænge?
       
  • forholde sig kildekritisk
    • Hvilken forskel gør det om jeg kun søger på Google i forhold til også at anvende DTU Bibliotek?
    • Hvordan analyserer jeg en kildes troværdighed?
    • Hvilke dele af en bogs eller artikels indhold skal jeg være særligt opmærksom på?
       
  • udforme korrekte referencer
    • Hvad kan jeg anvende referenceværktøjet Mendeley til?
    • Hvordan får en god praksis i forhold til arbejdet med referencer?
    • Hvordan undgår jeg at plagiere?
    • Hvordan citerer jeg korrekt?
    • Hvilket format skal jeg vælge til citationer og referencelisten

Dine studerende kan også få

  • feedback på søgeprocesser og søgeresultater
    • Hvornår har jeg søgt nok?
    • Hvad hvis jeg ikke kan finde noget om mit emne?
    • Hvordan begrænser jeg mængden af information, hvis der er alt for meget?
    • Hvilke tilbud rummer bibliotekerne i Lyngby og Ballerup?
    • Hvordan finder jeg rundt på hjemmesiden?
    • Hvilken information får jeg via bibliotekets Facebookside?
    • Hvordan booker jeg grupperum og it-udstyr?
       
  • en præsentation af DTU Biblioteks services
    • Hvordan booker jeg en bibliotekar til at supportere min litteratursøgning?
    • Hvordan kontakter jeg DTU Bibliotek, hvis jeg har brug for hjælp eller spørgsmål?
    • Hvilke andre kurser, workshops og arrangementer bliver afholdt på DTU Bibliotek?
       
  • kendskab til værktøjskassen - Andre søgeværktøjer
    • Hvilke databaser og opslagsværker er relevante for netop mit fagområde?
    • Hvordan finder jeg rundt i de mere end 100 forskellige værktøjer i ”Andre søgeværktøjer”?
    • Hvad er forskellen på andre ”Andre søgeværktøjer” og DTU Findit?
       

DTU Bibliotek
45257250
bibliotek@dtu.dk

Kontakt os for mere information og for evt. at lave en aftale.