DTU sender Andreas Mogensen i rummet

Tilmeld

DTU sender Andreas Mogensen i rummet

Hvornår

26. aug 2023 08:00 - 11:00

Hvor

DTU Bibliotek
Bygn. 101
DTU Lyngby Campus

Arrangør

DTU

Event

DTU sender Andreas Mogensen i rummet

Opdatering: Andreas Mogensens opsendelse er udskudt til i morgen og vi flytter derfor vores event til lørdag 26. august kl. 8. Vi håber på at se jer.

ESA astronaut Andreas Mogensen huginn mission

Du kan følge eventet live her https://youtube.com/live/4lajsVTjsxo?feature=share

Missionen er udsat. 

DTU inviterer til storskærmsarrangement på DTU Bibliotek, DTU Lyngby Campus, hvor studerende, medarbejdere, naboer og venner er velkomne til at følge opsendelsen live fra Kennedy Space Center i Florida.

Lørdag den 26. august kan du se med på storskærm, når ESA-astronaut og adjungeret professor på DTU, Andreas Mogensen, bliver sendt afsted med Huginn-missionen til Den Internationale Rumstation, ISS. Det sker med en SpaceX Falcon 9-raket fra Kennedy Space Center i Florida.

Med sig har han tre forsøg, som han skal udføre på vegne af DTU: VR-briller, der skal øge astronauternes mentale trivsel, et avanceret kamera, der skal forevige den elektriske aktivitet over tordenskyerne og en 3D-printer, der skal printe reservedele af metal i vægtløshed. 

Derfor inviterer DTU til et storskærmsarrangement i DTU Bibliotek, hvor alle er velkomne, så vi sammen kan sende Andreas Mogensen og resten af besætningen godt afsted.

Inden lift off kan du se frem til en begivenhedsrig countdown, hvor blandt andet prorektor Rasmus Larsen vil være med på en direkte forbindelse fra Florida, og forskere fra DTU Space fortæller om et af forskningsprojekterne, som Andreas Mogensen skal udføre på missionen. 

Du får også mulighed for at brilliere med din viden om Andreas Mogensen i en rum-quiz og vinde fede præmier.

Tag dine venner og kollegaer i hånden og slå jer ned i biblioteket til en historisk morgen. Eventet er uformelt, og du kan deltage så længe du har lyst. 

*OBS: Opsendelsen kan ændres ved kort varsel grundet vejrforhold, tekniske problemer eller lignende Vær derfor opmærksom på, at dato, tidspunkt og program for begivenheden kan ændres – og hold dig opdateret.

Program:

  • Kl. 8.00: Gratis morgenkaffe
  • Kl. 8.10: Velkommen ved DTU-dekan Philip Binning
  • Kl. 8.15: Rum-quiz om Andreas Mogensen - Vind fede præmier
  • Kl. 8.30: Oplæg af forskere fra DTU Space
  • Kl. 9.05: Direkte forbindelse til prorektor Rasmus Larsen i Florida
  • Kl. 9.17: Vi gør klar til lift-off
  • Kl. 9.27: 3, 2, 1 lift off
  • Kl. 9.40 Direktør Henning Skriver, DTU Space, fortæller om Andreas Mogensens nye rolle som adjungeret DTU-professor – samt om rumforskning og uddannelse på DTU
  • Kl. 10.00: Tak for i dag

Læs mere om Huginn-missionen og rumrejsen på rumrejsen2023.dk