Få hjælp til at finde det rette søgeværktøj indenfor DTU's fagområder og indenfor emner, som standarder, patenter, referencehåndtering, virksomhedsinformation mm.
Ud over bibliotekets generelle søgeværktøj, DTU Findit, hvor du søger på tværs af alle vores mange tidskrifter, bøger og e-bøger, stiller DTU Bibliotek også en samling af mere specifikke værktøjer, databaser og e-bøger til rådighed.
A-Z liste over databaser og andre værktøjer
I "A-Z list of databases and other tools" under Andre søgeværktøjer på vores hjemmeside har vi samlet mere end 125 stk. sådanne værktøjer alfabetisk. Det er her du fx let finder link til Web of Science, Scopus, Infomedia og andre af vores databaser.
Med fagområde som indgangsnøgle
Nu lancerer vi også en række hjælpeværktøjer opdelt efter fagområder med udgangspunkt i DTU's 16 overordnede fagområder - se dtu.dk.
Hvis du gerne vil finde de bedste kilder til litteratur og data indenfor fx transportområdet eller emnet energi, har vi samlet en oversigt med de håndbøger, e-bøger og databaser, vi stiller til rådighed inden for området.
Materialetype som indgang
Vi har samtidig udarbejdet en samling hjælpeguides til grupper af materialer, som ofte efterspørges, så som standarder, patenter, referencehåndtering, virksomhedsinformation, statistikker, med mere.
Kontakt
Spørgsmål til de mange andre søgeværktøjer eller DTU Findit kan, som altid, stilles på telefon 4525 7250 mandag-fredag mellem kl. 9.00 og 16.00 eller pr mail på bibliotek@dtu.dk
PS
Alle guides er engelsksprogede.
Databaser, e-bøger osv. kan tilgås med DTU-login eller fra selve biblioteket.
Andre søgeværktøjer
Direkte til "A-Z list of databases and other tools"