Open Researcher and Contributor ID, ORCID


Hvad er ORCID

ORCID er et unikt og internationalt anerkendt forsker-id, som også bruges på DTU. ORCID knytter forsker og forskning sammen.

Hvad er fordelene
-
for dig, når du publicerer

Med et unikt id som ORCID overvindes forviklinger ved navnesammefald, brug af specialtegn og variationer i forkortelser af for- og mellemnavne. Dermed sikrer ORCID, at du og din forskning knyttes korrekt sammen. ORCID sikrer derfor også, at din forskning altid citeres korrekt, og at alle dine citationer tilskrives dig. ORCID er i øvrigt dit personligt og følger dig uanset arbejdssted, forskningsfelt eller evt. navneskift.

- for dig når du søger forskningsmidler
Har du en gang knyttet din forskning til dit ORCID, kan du overfor mange bevillingsgivere dokumentere din forskning blot ved at oplyse dit ORCID. Det letter de administrative arbejdsgange omkring ansøgninger - ikke kun for dig, men også for den bevilligende myndighed.

- for forskningsinstitutionerne, her DTU
Forskernes brug af ORCID er med til at sikre, at universitetets forskningsdatabase, DTU Orbit, er korrekt opdateret. For DTU betyder det, at de rette publikationer og citationer tilskrives universitetet. Det administrative arbejde i forbindelse med forskellige typer af ansøgninger lettes for DTU's administration.

Få dit ORCID
Som ansat ved DTU kan du oprette dit ORCID via DTUBasen. Og har du allerede et ORCID, kan du knytte det til din profil i DTUBasen. Derfra kan ORCID trækkes til DTU's øvrige systemer, som fx forskningsdatabasen DTU Orbit. Dit ORCID vises så også på dit visitkort på hjemmesiden.
PilDTUBasen - på siden "Personlig dataoversigt" ("Administrer egne data")
PilSe hvordan

Kontakt
Spørgsmål om ORCID og om ORCID på DTU kan sendes til DTU Bibliotek: bibliotek@dtu.dk

Mere om ORCID
PilLæs mere her

Prorektor anbefaler ORCID

ORCID på DTU

PilFå dit ORCID i DTUBasen
   - se hvordan

PilDTUBasen,
   "Personlig dataoversigt"

Kontakt

Telefon:
45 25 72 50
(man-fre: 9.00-16.00)

E-mail:
bibliotek@dtu.dk

http://www.bibliotek.dtu.dk/servicemenu/publicer/publicering/orcid
20 NOVEMBER 2017