Ofte stillede spørgsmål om Open Access publicering

Find svarerne på de oftest forekommende spørgsmål om Open Access publicering:
 

Hvor skal jeg publicere?

  • DTU anbefaler, at den mest relevante og anerkendte publiceringskanal benyttes.
  • DTU anbefaler, at der publiceres i open access-tidsskrifter, når disse er på et højt anerkendt niveau.
  • DTU anbefaler, at retten til selvarkivering i DTU Orbit beholdes.
     

Hvordan selvarkiverer jeg?

  • De fleste forlag tillader selvarkivering eller grøn Open Access. Du kan slå det enkelte tidsskrifts titel og tilladelser for selvarkivering op på Sherpa/RoMEO. Ofte er det kun tilladt at selvarkivere det peer-reviewede manuskript (postprint) og derfor er det vigtigt, at du gemmer denne version. 
  • Selvarkivering i DTU Orbit foregår gennem DTU Bibliotek.

Hvilken licens skal jeg vælge?

  • DTU anbefaler, at artikler publiceres under Creative Commons Attribution licensen (CC-BY), hvor forfatteren modtager anerkendelse for sit arbejde via citationer. 

Hvad koster det at publicere open access?

  • Det er ikke alle Open Access-tidsskrifter, som tager betaling for publicering. Hos de gyldne Open Access-tidsskrifter, som tager betaling, ligger prisen i gennemsnit på 1500 USD i article processing charge for publikationer fra DTU. I de fleste hybridtidsskrifter er prisen ca. 3000 USD, men hos enkelte forlag har DTU rabatmuligheder.
  • Omkostninger til Open Access betales af institutterne på DTU. Nogen bevillingsgivere refunderer omkostningerne, blandt andet Horizon 2020 programmet under EU.

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på?

  • Undersøg om dine bevillingshavere stiller krav om, at dine forskningsresultater skal gøres open access. 
  • Undgå Open Access-tidsskrifter, som blot forsøger at udnytte Open Access-potentialet og vælg altid forlag og tidsskrift ud fra, hvem der er redaktører, hvem har publiceret i tidsskriftet, er tidsskriftet anerkendt blandt kollegaer og bliver der citeret fra tidsskriftet.
  • Undgå så vidt muligt dobbeltbetaling (double dipping) - altså betaling for Open Access-publicering til de traditionelle forlag, der også får deres indtægter fra licenser. Betalingen for dette er oftest dyrere end egentlige Open Access-tidsskrifter og DTU anbefaler, at man i stedet vælger at arkivere det endelige manuskript, post-print, i DTU Orbit.
Snabela

Har du brug for personlig rådgivning, så kontakt DTU Biblioteks open access team: openaccess@dtu.dk

http://www.bibliotek.dtu.dk/servicemenu/publicer/openaccess/faq
20 JULI 2017