Krav fra fonde, råd og andre bevillingsgivere omkring Open Access-publicering

Mange bevillingsgivere stiller krav om, at de artikler, som skrives som resultat af et støttet forskningsprojekt og efterfølgende publiceres i et peer-review tidsskrift, også bliver gjort frit og gratis tilgængeligt i et Open Access-arkiv eller repositorie; ofte senest 6 måneder efter, at artiklen er blev udgivet af tidsskriftet.

De fleste anerkendte tidsskrifter tillader, at forfatteren arkiverer sit endelige manuskript (post-print) efter peer review i et Open Access-arkiv - oftest omtalt som institutional eller subject repository.

Retningslinjerne i DTU’s publiceringspolitik opfylder som udgangspunkt alle krav fra bevillingsgiverne.

Refusion af publiceringsudgifter

Det er ofte muligt at få udgifterne til publicering 100 % refunderet via den aktuelle forskningsbevilling. Dog er det tit et krav, at du allerede i ansøgningen har budgetteret med udgifterne til publicering i et Open Access-tidsskrift.

-oOo-

Krav fra danske bevillingsgivere 

I Danmark stiller alle de offentlige forskningsråd og -fonde krav om Open Access; det vil sige:

  • Det Frie Forskningsråd
  • Innovationsfonden 
  • Danmarks Grundforskningsfond

PilStyrelsen for forsknings- og Innovations fælles politik

Krav fra EU

Europa-Kommissionen har siden 2007 stillet krav om Open Access til bevillingshavere inden for ERC-programmet og inden for flere områder i FP7-programmet: energy, environment (including climate change), health, information and communication technologies (cognitive systems, interaction, robotics), research infrastructures (e-infrastructures), science in society and socio-economic sciences and the humanities.

I det nye rammeprogram Horizon2020 er Open Access obligatorisk for alle, og kravet er en del af standardkontrakten med EU.

Krav fra internationale bevillingsgivere

Internationalt er det almindeligt, at både offentlige og private forskningsfonde stiller krav om Open Access. Kravene kan typisk kategoriseres i: 
  • Grønne mandater (krav om arkivering i et Open Access-arkiv)
  • Gyldne mandater (krav om publicering i Open Access-tidsskrifter, hvis det er muligt)
  • Et mix af de to krav.

-oOo- 

Embargoperioder 

For grøn Open Access-politik - hvor post-printet offentliggøres - gælder det som udgangspunkt, at bevillingsgiveren tillader en embargoperiode fra publiceringsdatoen. Embargoperioden beskytter den traditionelle forlagsforretning. Inden for DTU’s fagområder er denne periode normalt seks måneder.

I det tilfælde, hvor der er uoverensstemmelser mellem kravet om Open Access fra bevillingsgiveren og de rettigheder, forlaget giver forfatteren, er det forfatterens ansvar at opnå de nødvendige rettigheder. Der kan for eksempel være uenighed om længden af embargoperioden, hvilket kan håndteres ved at indgå en tillægsaftale eller ved kun at overdrage forlaget de nødvendige rettigheder for at kunne publicere artiklen.

Modelaftaler og tillægsaftaler

Bevillingsgiverne har som hjælp til forfatterens forhandling med forlaget udarbejdet skabeloner til modelaftaler og tillægsaftaler. Den ene type aftaler er et tillæg til forlagenes egne aftaler, mens modelaftaler er alternativer til forlagenes egne aftaler, der, modsat forlagsaftalerne, er en begrænset overdragelse af rettigheder til forlaget og sikrer forfatteren retten til at deponere en version af sin artikel i fx DTU Orbit eller andre ikke-kommercielle arkiver. 

Forlagenes egne modelaftaler kaldes ofte for Copyright Transfer Agreements (CTA). En CTA vil typisk være en aftale, som betyder, at forfatteren overdrager alle rettigheder til forlaget og derved begrænser sin ret til at bruge sit eget værk efterfølgende.

DTU Bibliotek anbefaler, at forfatteren enten benytter en tillægsaftale eller en modelaftale for at sikre sine rettigheder til eget værk. Europa-Kommissionen og de fem danske forskningsråd og -fonde har skabeloner til tillægsaftaler; en modelaftale findes hos Udvalget for beskyttelse af videnskabeligt arbejde (UVBA).

Mulige sanktioner 

Efterhånden som bevillingsgivernes krav om Open Access er modnet, er konsekvenserne ved ikke at efterleve dem blevet strammet. Det er således muligt for Europa-Kommissionen fra og med Horizon2020 at reducere dele af bevillingen i det tilfælde, at bevillingsmodtageren ikke lever op til kravene i kontrakten (Multi-beneficiary General Model Grant Agreement, version 1.0, §29.6 Consequences of non-compliance, side 63 (pdf)). 

Det er særligt de store internationale bevillingsgivere, der har sanktioner ved manglende overholdelse af Open Access-krav. Det drejer sig blandt andet om:

  • National Institute of Health
  • Welcome Trust
  • Research Councils UK (RCUK)

Sanktionerne kan dreje sig om tilbageholdelse af bevillinger samt eksklusion fra fremtidige ansøgninger.

 

http://www.bibliotek.dtu.dk/servicemenu/publicer/openaccess/Krav
20 NOVEMBER 2017