Politik for opbevaring af primære materialer og data

Hvorfor arbejder vi med data management på DTU?

På DTU er udgangspunktet for arbejdet med forskningsdata management DTU’s ”Politik for opbevaring af primære materialer og data”.

Heri beskrives de generelle principper og krav til forskningsdata, som al forskning fra DTU skal leve op til. Politikken rummer også en definition af begreberne forskningsdata, forskningsdata management, primære materialer og data. Endelig kan du også læse, hvordan ansvaret for håndteringen af de forskellige forhold vedrørende forskningsdata er fordelt mellem dig som forsker og DTU.

Formålet med politikken er at beskrive, hvordan forskningsdata forvaltes på DTU og derigennem sørge for, at forskningen på DTU er i overensstemmelse med ”Den danske kodeks for integritet i forskningen” . Denne kodeks ”har til formål at understøtte en fælles forståelse og kultur omkring integritet i forskning i Danmark.” (fra Kodeksens forord).

Den danske kodeks er implementeret i en særlig DTU-version, som du også har adgang til (se faktaboks). Forskellen på de to kodeks er udelukkende, at DTU-versionen indeholder specifikke uddybninger og eksempler, der er relevante i DTU-sammenhæng.

 

http://www.bibliotek.dtu.dk/servicemenu/publicer/forskningsdata/politik
14 NOVEMBER 2018