Planlægning og opstart

Der er meget tid at spare ved allerede i planlægningen af forskningsprojektet at gøre sig overvejelser om håndtering og organisering af forskningsdata.

Der er en række vigtige overvejelser du bør gøre dig, inden du begynder at generere og/eller indsamle forskningsdata. De beslutninger, du træffer i begyndelsen af dit forskningsprojekt, vil influere på, hvordan dine forskningsdata håndters, organiseres og bevares for fremtiden. Det er vigtigt, at det bliver gjort på en måde, så du og andre også fremover kan få adgang til og anvende dine forskningsdata.

Data management planer
Det bedste sted at starte er at udarbejde en data danagement plan – uanset om din bevillingsgiver kræver det eller ej. En gennemarbejdet data management plan er en vigtig ressource for dig, når du vil danne dig et overblik over alle dine datasæts. Samtidig sikrer den, at du husker at tage stilling til alle vigtige aspekter i forbindelse med din håndtering af forskningsdata. Det er altid en god idé at opdater din data management plan jævnligt, så du kan holde styr på dine dataaktiviteter.

Hvis du udarbejder en gennemarbejdet data management plan i opstarten af dit forskningsprojekt, kan du spare meget tid under din dataindsamling og ved konsolideringen af dine data til slut i projektet.

Krav fra bevillingsgivere
Bevillingsgivere stiller ofte krav til håndtering og organisering af dine forskningsdata. En data management plan er ét eksempel, men der kan være andre krav, som du skal efterleve, fx at dine forskningsdata skal være frit tilgængelig, at de gemmes i et dataarkiv og at data er udførligt beskrevet, så det er let at tilgå dem på et senere tidspunkt.

Efterhånden er der også en del udgivere/forlag, der opstiller krav til og udarbejder politikker omhandlende forskningsdata. Disse krav og politikker er du selvfølgelig også nød til at forholde dig til.

Copyright, etik og brug af data
Inden du generere og/eller indsamler data, skal du undersøge de lovmæssige og etiske aspekter omkring håndtering af forskningsdata – både dine egne data, men også i forhold til brugen af andres data.

Data Life Cycle
http://www.bibliotek.dtu.dk/servicemenu/publicer/forskningsdata/guide/foer
14 NOVEMBER 2018