Akademisk medarbejder

DTU Bibliotek
fredag 04 maj 18

Send ansøgning

Frist 27. maj 2018
Du kan søge om jobbet ved DTU Bibliotek ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Har du masser af energi og gå-på mod?
Er du god til at kommunikere, både skriftligt og mundligt?
Er du vant til at arbejde med komplekse opgaver i et dynamisk miljø?
Har du en god forståelse for (forsknings) data og datahåndtering?

Så er du den kollega vi søger, på DTU Bibliotek, til at hjælpe os med vores interne og eksterne kommunikation om de services vi udbyder og udvikler inden for forskningsdata management på DTU.

Vi forestiller os, at du skal være med til:

  • at formidle information om forskningsdata management på bibliotekets hjemmeside og i andre relevante fora og medier
  • holde løbende kontakt til nøglepersoner på DTU’s institutter, for at sikre den nødvendige kommunikation og support i implementeringen af procedurer og systemer for forskningsdata
  • løse en række administrative opgaver, store som små, der skal løses i et tæt samarbejde med teamets medarbejdere bl.a. monitorering af datamanagement planer, review af systembrug, tildeling af DOI’er osv.
  • planlægge workshops og andre events, der udbreder kendskabet til forskningsdata management på DTU

Din profil:

  • teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse på Master niveau foretrækkes
  • kendskab til forskning på et teknisk universitet eller evt. fra et andet universitetsmiljø
  • selvstændig, systematisk, udadvendt og parat til at tage et ansvar
  • initiativrig med gode samarbejdsevner
  • perfekt i dansk og engelsk, i skrift og tale
  • gerne nyuddannet

Hvad tilbyder vi
En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og hvor der ikke er langt fra den gode idé til handling – og hvor innovation er et nøgleord. DTU Bibliotek har en uformel omgangsform og en dagligdag præget af samarbejde på tværs og den optimale udnyttelse af hinandens faglighed og ekspertise. Som medarbejder på DTU Bibliotek vil du blive kollega til ca. 45 engagerede kolleger. Vi prioriterer faglig udvikling, høj trivsel og arbejdsglæde i det daglige.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten (AC).

Som udgangspunkt er stillingen på 20 timer ugentligt og tidsbegrænset indtil d. 31. december 2018.

Arbejdsstedet er DTU Lyngby campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 27. maj 2018. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Andrew Cranfield på 9351 1354.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Læs mere om DTU Bibliotek på www.bibliotek.dtu.dk.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.