Til erhverv og offentlighed

Erhvervskunder og  privatpersoner er velkommen til at bruge DTU Bibliotek.

DTU Findit er vores online bibliotek, hvor stiller vi videnskabelige tidskrifter, bøger og databaser til rådighed inden for DTU's fagområder, dvs. teknisk-naturvidenskab og de tilgrænsende fagområder. DTU Findit kan benyttes også uden DTU-login, men giver ikke den fulde service uden for DTU.

Artikler
Uden for DTU stiller vi ca. 61 millioner videnskabelige artikler til rådighed via DTU Findit. De artikler, der er udgivet som Open Access, kan downloades direkte fra DTU Findit. Artikler i øvrigt kan købes med betalingskort og downloades direkte, eller de kan downloades gratis fra de såkaldte Walk-in-pc'er i selve biblioteket. I biblioteket er der i øvrigt adgang til 160 millioner artikler pga. licensforholdene.  

E-bøger
Vores e-bogssamlinger med mere end 260.000 e-bøger kan ikke tilgås uden for DTU og er slet ikke synlige i DTU Findit uden DTU-login. E-bøgerne kan dog søges og downloades fra pc'er i selve biblioteket.

Trykte bøger
Vores 342.000 trykte bøger kan søges og bestilles til afhentning i biblioteket via DTU Findit, eller til eget folkebibliotek via bibliotek.dk. For at kunne låne de trykte bøger, skal man være registreret som låner. Erhvervskunder skal registrere sig som privatperson for at låne bøger. Private lånere kan afhente bestilte bøger på biblioteket; bøgerne sendes ikke. Bøger DTU Bibliotek ikke selv har i vores samling, må bestilles via eget folkebibliotek.

 
Andre databaser

DTU Bibliotek stiller også en del databaser og værktøjer til rådighed indenfor DTU's fagområde. Disse kan bruges fuldt fra pc'er i selve biblioteket, men alle kan se hvilke database, vi har.
PilAndre søgeværktøjer 
 

Patenter
Qua DTU Biblioteks status som PATLIB-center yder vi særlig service for virksomheder i DTU’s nærområde omkring søgning af patenter.

Kontakt

Telefon:
45 25 72 50
(man-fre: 9.00-16.00)

E-mail:
bibliotek@dtu.dk

http://www.bibliotek.dtu.dk/servicemenu/find/erhverv_offentlig
22 OKTOBER 2017