Journals

DTU fastholder fokus og føring på Open Access-publicering

For at nå de nationale mål skal DTU's forskere i endnu højere grad sende deres Author Accepted manuscript/post-print til DTU Bibliotek.

Årets måling i Open Access Indikatoren viser tydelig fremgang på nationalt plan og for DTU’s vedkommende en særdeles flot fremgang.

Vi ligger således på 58% Open Access i den nye måling, som dækker publikationer udgivet i 2016. Dette på baggrund af totalt 3.729 publikationer, hvor 2.171 er Open Access. IT Universitetet ligger ganske vist højere, nemlig på 98%, men på baggrund af et betragteligt lavere antal publikationer, nemlig 95 publikationer.

Tallet for sidste år var 46% for DTU, dækkende 2015-publikationer.

"Det er en rigtig flot fremgang, som vi godt kan ønske tillykke med på tværs af DTU! Det er vigtigt, at fokus fastholdes, så DTU kan nå de nationale Open Access mål, som sikrer samfund og erhvervsliv fri adgang til DTU’s forskningspublikationer. "
Katrine Krogh Andersen, Forskningsdekan

Der har igennem de seneste år været gjort en indsats for at optimere "høstningen" af DTU-publikationer til Open Access. Således kræver den fortsatte øgning af Open Access-andelen mod de nationale mål om 100%, at DTU's forskere fortsat sender deres post-prints til DTU Bibliotek - jo før jo bedre.

DTU Bibliotek tager sig fortsat af registrering og publicering i DTU Orbit og sikrer, at eventuelle embargoperioder for offentlig¬gørelsen af post-printet overholdes.

Det er disse embargoperioder, ofte på 12 måneder, der gør, at Open Access Indikatoren opgøres med hvad, der kunne synes, som et års forsinkelse. I 2018 opgøres således Open Access tallet på publikationer fra 2016. Dette betyder dog også, at vi helt frem til udgangen af 2018 fortsat kan forbedre Open Access tallet for 2017-publikationer.

Det vigtige budskab er, at DTU's forskere blot skal huske at aflevere deres post-¬print af artiklen, når den er klar til publicering i et videnskabeligt tidsskrift ved at sende det til DTU Bibliotek.

Links:
PilUddannelses- og Forskningsministeriet årets måling på Open Access Indikatoren

PilFordelingerne mellem universiteterne og de samlede tal

PilUddannelses- og Forskningsministeriet om Open Access

PilDTU Bibliotek om Open Access