Predatory Journals

Røvertidsskrifter er også et problem på DTU

tirsdag 04 dec 18
BONDEFANGERI Man kan let blive forledt til at publicere i et af de såkaldte predatory journals, også kaldet røvertidsskrifter. Her er nogle gode råd.

I slutningen af oktober kom det frem i Ingeniøren, at over 100 danske forskere, bl.a. fra DTU, har publiceret i såkaldte predatory journals, der tager sig betalt for at bringe forskningsartikler uden peer review. DTU holder et vågent øje med predatory journals – også kaldet røvertidsskrifter – der lever af at bondefange forskere.

På overfladen ligner røvertidsskrifterne almindelige Open Access-tidsskrifter (se faktaboks), men når en forsker indsender en artikel, sker der typisk en af to ting:

Første mulighed er, at forskeren betaler tidsskriftet, og de bringer artiklen. Der opnås ingen citationer, fordi tidsskriftet sjældent er indekseret i f.eks.Web Of Science. Hvis andre opdager, at man har publiceret i et røvertidsskrift, kan det gå ud over ens faglige omdømme. En anden mulighed er, at forskeren opdager fejlen og i stedet vil sende artiklen til et andet tidsskrift. Vedkommende kan nu blive bedt om at betale løsepenge, førend artiklen gives fri.

Særligt de to udgivere OMICS og WASET har været i søgelyset, og her kan DTU Bibliotek se, at over 20 forskere, som i dag er ansat på DTU, på et tidspunkt har publiceret i disse forlags tidsskrifter.

Informationskonsulent Kasper Bøgh Pedersen fra DTU Biblioteks ophavsretsgruppe har været med til at undersøge, hvor stort problemet er på DTU. Han fortæller, at det kan være endog meget svært at opdage, om man er ved at publicere i et røvertidsskrift:

„Predatory journals opererer i en gråzone, og de lukrerer på, at både institutioner og forskere har et behov for at udgive ofte og meget. Der er desværre også nogle forskere, som stadig kan være usikre på,hvordan Open Access journals fungerer, og dette udnytter røvertidsskrifterne. Meget vil umiddelbart se helt legitimt ud, lige indtil fælden klapper,“ siger Kasper Bøgh Pedersen.

„Og det er synd. For der behøver ikke være noget som helst galt med den forskning, man har beskrevet i sin artikel. Problemet er bare, at når der ikke er peer review eller nogen form for gennemsigtighed, så kan ingen være sikre på, at det forholder sig sådan. Og den mangel på tillid bør en forsker – eller et universitet – ikke leve med.“

DTU Bibliotek har derfor dedikeret en side på DTU Biblioteks hjemmeside til at fortælle om, hvad man skal være opmærksom på, hvis man overvejer at publicere i et tidskrift, man ikke kender i forvejen.

Ifølge Kasper Bøgh Pedersen skal man holde øje med en række ting for at undgå at komme i kløerne på et røvertidsskrift:

  • Er der peer review og redaktionelt tilsyn?
  • Er det dyrt at publicere?
  • Sender de mange uopfordrede mails?
  • Prøver de at ligne anerkendte tidsskrifter i deres
    design?
  • Kender dine kolleger tidsskriftet?

Hvis nogle af disse spørgsmål giver anledning til skepsis, så er der mulighed for at få af- eller bekræftet sin mistanke ved hjælp af de valideringsværktøjer, som DTU Bibliotek stiller til rådighed. F.eks. værktøjet Cabell’s list, hvor man bl.a. kan se, om et tidsskrift er white- eller blacklisted.

Artiklen er bragt i DTUavisen nr. 7. 2018

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.