Open Access Week

Open Access Week: Hvor langt er DTU kommet med Open Access?

torsdag 25 okt 18
|
Send flere post-prints! For at DTU skal kunne nå de nationale mål for Open Access, skal forskerne selv bidrage ved at sende endnu flere af deres post-prints til DTU Orbit.

De nationale krav om Open Access
Den nationale Open Access-strategi har som målsætning, at der fra 2025 og frem er uhindret, digital adgang for alle til alle fagfællebedømte forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner - med maksimalt 12 måneders forsinkelse.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse følger op på de danske universiteternes arbejde med at opfylde den nationale Open Access-strategi med en årlige måling i den danske Open Access Indikator.

Den danske Open Access Indikator har gennemført fire målinger og DTU viser en pæn stigning på alle fire målinger og har således rykket sig fra 30% til 58%.

Open Access-tal

Open Access-tallet på nationalt plan for 2018, som er baseret på publikationer fra 2016, viser ligeledes, at DTU er godt med med de 58% Open Access ift. det nationale gennemsnit på 36%.

Hvordan når DTU 100% Open Access?
DTU Bibliotek har gennem de sidste 2 år arbejdet med at optimere arbejdsprocesser og finder nu en meget stor del af Open Access-publikationerne, hvor det er muligt. Det er denne indsats, som kan ses i stigningen i Open Access Indikatoren fra 2016 til 2018.

Det som skal til for at rykke DTU yderligere mod det nationale mål på 100% Open Access er, at DTU's forskere sikrer sig deres post-prints og sender endnu flere post-prints til DTU Orbit på orbit@dtu.dk. DTU Bibliotek tjekker copyright og overholdelse af embargoperioder.

Så send endelig flere post-prints!

Kontakt:
openaccess@dtu.dk

Selvarkivering i DTU Orbit:
orbit@dtu.dk

PilLæs mere om Open Access
PilDTU’s Publiceringspolitik (pdf)

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
http://www.bibliotek.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=1104D78C-5A6A-44AB-94DA-C96A489D1D3D
14 NOVEMBER 2018