Fokus på ingeniørers rolle i Danmarks største eksporterhverv - Maritime DTU

Vue Øresund

Specialiserede ingeniører spiller en stor rolle i det maritime erhverv, det gælder både som rådgivere og eksperter. De sidder med ved bordet, når beslutninger træffes om hvilke skibe, der skal sejle et givet sted hen med en given last. De rådgiver om ombygning, anvendelse og implementering af ny teknologi og de er med i designfasen, når selve skibet samt de elektriske, mekaniske og digitale systemer udarbejdes. Der er også et stort fokus og behov for at skibenes sikkerhed er i orden samt at hastighedsberegninger udregnes således at brændstof udnyttes optimalt. Målet er så kanonisk optimering på alle fronter, som nuværende teknologier og viden tillader og grænserne flyttes parallelt med ny viden og nye teknologier udvikles.

Vidste du

Selvom store kommercielle skibe ikke længere bygges i Danmark, bygges der stadig skibe til Danmark. Hele 104 skibe blev det til i 2017 og disse skibe er på vej til skibsredere med kontor i Danmark. Samlet set omsætter den maritime branche for ca. 200 mia., hvilket gør branchen til den største i Danmark. Foruden søfolk ombord på skibene er over 6200 ansat i den maritime branche, de arbejder med optimering og drift af verdens syvende største flåde. Det er international big business og det går hurtigt – 2/3 af værdien skabes uden for Danmarks grænse og i en industri, hvor konkurrencedygtighed er altafgørende.

Tag en inspirations-tour i udstillingen og se hvordan kemi-, software-, materiale-, mekanik- og mange andre typer ingeniører anvender deres viden i praksis og bliv personligt inspireret til kommende studiejob, projekt- og karrieremuligheder.

Læs mere om Maritime DTU her


Tidspunkt

man 28 maj 18 12:00 -
fre 10 aug 18 12:00

Hvor

DTU Bibliotek
Bygning 101
DK-2800 Kgs. Lyngby

Udstillingen er åben for alle


http://www.bibliotek.dtu.dk/kalender/Arrangement?id=4a1fabee-0d03-4d7b-8cd2-9e4825e21693
26 SEPTEMBER 2018