Åbent Entreprenørskab

- en mulighed for alumner til at deltage i DTU’s start-up virksomheder

(Bemærk venligst, at tidspunktet er ændret fra kl. 16.30-18.00 til 8.00-9.00)

DTU er blandt verdens førende universiteter inden for industrisamarbejde. Det skyldes det høje videnskabelige niveau og en lang tradition for projektarbejde med den etablerede industri.

I de senere år har DTU i stigende grad understøttet entreprenørskab, dvs. opstart af nye højteknologiske virksomheder. Det ses bl.a. i et voksende antal virksomheder startet af unge studerende – og i en øget interesse blandt forskere i at bidrage til opstartsvirksomheder med deres viden og resultater. Et afgørende element for DTU’s voksende succes på dette område, er involvering af eksterne personer med lyst, evne og interesse for at hjælpe de spirende idéer og unge folk frem. Dette skaber en frugtbar kombination af verdensklasse videnskab kombineret med personlige erfaringer og netværk inden for forretningsudvikling og ledelse.

Ved dette arrangement vil professor Jes Broeng fortælle om mulighederne for at engagere sig i DTU’s start-up miljø. Jes vil dele erfaringer fra opstart af flere højteknologiske virksomheder med deltagelse af alumner og de forskellige muligheder for involvering (mentorer, medstiftere, bestyrelsesposter, m.m.). Oplægget vil også give indblik i, hvordan verdens førende universiteter (UC Berkeley, Stanford og MIT) arbejder med entreprenørskab og integration af alumner.

Speaker: Jes Broeng, professor på DTU Fotonik

Jes Broeng er professor på DTU Fotonik og leder programmet Open Entrepreneurship med fokus på involvering af eksterne personer på universiteterne for at styrke kommercialisering af forskningsresultater. Programmet er et nationalt samarbejde mellem Århus Universitet, Ålborg Universitet, IT Universitetet i København, samt med deltagelse af UC Berkeley (USA).

Jes har tilbragt 12 år i industrien og er medstifter af 5 opstartsvirksomheder; Crystal Fibre (solgt i 2008, i dag NKT Photonics), Norlase, Bifrost Communications, Aqubiq og OSAA Innovation. Han er mentor, rådgiver og bestyrelsesmedlem i adskillige hightech virksomheder i Danmark og USA, og sidder i bestyrelsen for en venture capital fond. Hans akademiske forskning er i området optik og fotonik, samt højteknologisk entreprenørskab. Han har medforfattet på mere end 200 publikationer (herunder i prestigefyldte tidskrifter som Science) og har mere end 10.000 citationer. Endvidere er han opfinder på 18 patenter og har modtaget en række priser, herunder DTU´s Innovations Pris 2016.

Tilmeld dig arrangementet her



Et efterår med fokus på teknologiens udvikling
Arrangementet er en del af en arrangementsrække, som DTU Alumni inviterer til i samarbejde med pensionskassen DIP.
Se en oversigt over hele arrangementsrækken her

DIP er pensionskassen for ingeniører og ingeniørvirksomheder. DIP tilbyder tryghed, lave omkostninger og sender hele overskuddet tilbage til medlemmerne. dip.dk

Tidspunkt

ons 29 nov 17
8:00 - 9:00

Arrangør

Kontaktperson

Hvor

DTU Bibliotek

Bygning 101,

2800 Kgs. Lyngby

Tilmelding