Kunst på DTU Risø Campus

Udstilling: Kend din kunst på DTU

Forårsudstillingen på DTU Bibliotek er en lille fotoudstilling, der viser et udpluk af den kunst, vi omgiver os med på DTU. Udstillingen kan ses i biblioteket i Lyngby fra d. 9. marts frem til 10. april.

Med udstillingen ønsker DTU Bibliotek at gøre opmærksom på al den fine og alsidige kunst, som findes rundt om på DTU.

Kunst kan mere end blot glæde og fortælle visuelle historier, den kan også inspirere. Alle taler om, at de kommende ingeniører skal være innovative og nytænkende - mon ikke der er inspiration at hente i kunsten på campus?

Udstillingen er ikke kun interessant for os, der har vores daglig gang på DTU, men også for andre, der lægger vejen forbi en af DTU's campusser.

Se dig omkring - nyd dine omgivelser!

Ses vi på Facebook?

Som en del af udstillingen inviterer vi jer til at dele den kunst, der optager jer, gerne fra DTU, på bibliotekets Facebook-side:
Pilwww.facebook.com/DTUBibliotek