Mooc

Kan DTU-studerende finde relevant information og litteratur på egen hånd?

Hvis du som underviser på DTU har lyst til at gøre dine studerende bedre til informationssøgning og bedre til at vurdere kvaliteten af det, de finder, kan DTU Bibliotek nu tilbyde en række korte instruktionsvideoer, som kan bruges i anden undervisning.

Videoerne har fokus på informationssøgningens forskellige discipliner: Hvordan afgrænser og forbereder man sin informationssøgning, hvilke forskellige søgemetoder kan man bruge og hvordan kvalitetsvurderer og dokumenterer man bedst den udvalgte og anvendte information i forbindelse med opgave- og rapportskrivning.

Videoerne er udviklet af DTU Bibliotek i samarbejde med Københavns Universitetsbibliotek. Som eksempler på, hvad videoerne konkret handler om, kan nævnes: Generating Search Terms (på baggrund af emne/problemformulering), Creating a Mendeley Account (indsætning citationer og referenceliste), Setting up a Search Strategy (afgrænsning og planlægning af informationssøgningen).

Hvis DTU's undervisere har lyst til at anvende en eller flere af videoerne i deres kursus, kan de kontakte biblioteket på bibliotek@dtu.dk eller på 4525 7250 (man.-fre. kl. 09.00-16.00).

Hvis instruktionsvideoerne skal andvendes i et ’flipped classroom’ format, tilbyder biblioteket også at komme ud med et supplerende oplæg, der skræddersys til det enkelte kursus og de behov, de studerende står med.