Intelligente urbane designs, bygninger og broer

 Bro model DTU Bibliotek

Fremtidens bolig er intelligent med smarte, personlige løsninger. Er det en løs påstand eller er der tale om en vedvarende trend? Er der tale om, at boligen er en form for levende projekt? I de fleste nuværende boliger er elforbruget tænkt fornuftigt og økonomisk, diverse målere fjernlæses, hoveddørsnøglen er skiftet ud med en chip, for blot at nævne nogle af de nye elementer i vores boliger. Handler det hele kun om praktik og økonomi? Nej, er vores påstand; for der er plads til store og ambitiøse tanker, når bygninger designes på DTU Byg.
 
Boligen er vores frirum, og det er her vi slapper af. Vi er en naturlig del af vores eget hjem, mener flere antropologer og boligen bør tilpasses vores behov for livet i privaten. Der er løbende trends og kan man i år spotte en tendens, når man går på opdagelse i udstillingens bygningsmodeller? Her kan inspirationen hentes i naturens egne former og friheden til at være kreativ er til stede, når bygningsmodellerne udformes af de studerende på bygningsdesignuddannelserne.

Nyd de studerendes fortolkning af fremtidens bygninger  
Der bliver eksperimenteret med både urbane design, bygninger og broer. Broer har altid symboliseret overgangen fra et sted til et andet. Selvom nogle af byens broer også kan være en sanselig oplevelse og reelt kan betragtes som en oplevelse uden andet formål end ”en ekstra tur ud over Københavns kanal” og retur igen, som et nytænkende og kreativt koncept. Broen er typisk bindeleddet mellem to områder, som naturligt ikke er forbundet. Her skiller DTU sig markant ud med vores unikke samlesætsbroer, som bygges af færdige elementer, som stykkes sammen på stedet. De præfabrikerede elementer har den fordel, at tiden også er et vigtigt parameter i processen.
 
Udstillingen på DTU Bibliotek giver os indtrykket af, at der på DTU Byg findes friheden i at skabe og tænke stort.
 

Tidspunkt

man 08 feb 16 14:00 -
fre 18 mar 16 14:00

Arrangør

DTU Bibliotek

Kontaktperson

Hvor

DTU Bibliotek, Lyngby